Annonce
112

Håndværkere blev vidne til dramatisk anholdelse af Farhads onkel

En dansk-syrisk familie fra Vejle mener, at Sydøstjyllands Politi har et horn i siden på dem og bevidst chikanerer dem uden grund. Anklagen afvises pure af politiet. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Dansk-syrisk mand fra politikritisk dokumentar blev anholdt ved aktion, der af vidner beskrives som dramatisk.

Kaos. Et rabalder.

Det er ord, som to håndværkere – en murer og en tømrer – mandag eftermiddag brugte i Retten i Kolding.

De blev ufrivilligt vidne til anholdelsen af en 36-årig dansk-syrisk mand på en adresse i Vejle tilbage i november 2021.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var Sulaiman Ibrahim, der kun iført boxershorts blev anholdt, mens han ifølge anklageskriftet råbte "Hjælp, hjælp, politiet angriber os".

Sulaiman Ibrahim er onkel til 17-årige Farhad Tober, der har været savnet siden april 2022.

Familien mener, at teenagerens forsvinden skyldes en årelang forfølgelse og chikane fra Sydøstjyllands Politi. Politiet har blankt afvist anklagen.

De to håndværkere befandt sig på naboejendommen, da anholdelsen af Farhads onkel fandt sted.

- Jeg ser politifolk og familien, der bliver hevet ud kun iført underbukser. Og ja, så er der jo bare kaos, forklarer en tømrer i retten.

En murer husker, at han stod på stilladset, da han pludselig hørte et "rabalder".

- Der skete en masse. Der løb nogen rundt og filmede med mobiltelefoner. Det hele eskalerede, og jeg kunne høre, flere politibiler blev tilkaldt, forklarer han.

Han følte sig på et tidspunkt så utryg, at han gik ned fra stilladset og ind i ejendommen, hvor han arbejdede.

Fire betjente var til stede ved anholdelsen.

De har i retten forklaret, at de var taget derud for at aftale tidspunkt for en afhøring af Sulaiman Ibrahim i forbindelse med en episode på en vandpibecafé i Vejle nogle måneder forinden.

Men stemningen blev ifølge en betjent "højspændt", da en person, han identificerer som den tiltalte, pludselig gik ud på gaden og råbte "Hjælp, hjælp, politiet angriber os".

- Han står og filmer med sin mobiltelefon, samtidig med han vifter med armene og skriger, forklarer betjenten.

Betjenten husker, at flere beboere på vejen stimlede sammen.

En af betjentene vurderede, at man var nødt til at skride til anholdelse af Sulaiman Ibrahim, da det var "umuligt at lave en aftale med ham".

Ibrahim er blandt de familiemedlemmer, der står frem i tv-dokumentaren "Forfulgt af politiet?", der opruller det betændte forhold mellem familien og Sydøstjyllands Politi.

Sulaiman Ibrahim nåede ikke selv at blive afhørt ved mandagens retsmøde.

Men han nægter alle anklager, fremgik det, da han kortvarigt indtog vidneskranken ved mødets begyndelse.

Her ville dommeren sikre sig navn og fødselsdag på den tiltalte.

- Min skostørrelse er 42. Det må jeg hellere huske at sige, før jeg bliver sigtet, lød det med et skævt smil fra den tiltalte, der var iført sort tøj og en sort læderhat med en pelskant.

Det er endnu uvist, hvornår der falder dom i sagen.

/ritzau/

  • Ingen mødte op til demonstration foran politistationen i Vejle
    En dansk-syrisk familie fra Vejle mener, at Sydøstjyllands Politi har et horn i siden på dem og bevidst chikanerer dem uden grund. Anklagen afvises pure af politiet. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t