Annonce
112

Heste er blevet gravet ned uden tilladelse på omstridt stutteri

Der graves på markerne ved Stutteri Viegård i Skals onsdag. Myndighederne leder efter nedgravede heste ved stutteriets ejendomme. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Politiet har fået langt over 100 oplysninger i forbindelse med sag om stutteri nord for Viborg.

Onsdag morgen indfandt folk fra Viborg Kommune, politiet og Fødevarestyrelsen sig hos et omstridt, midtjysk stutteri i forbindelse med et uanmeldt besøg.

I samarbejde med Forsvarets maskiner har man i løbet af onsdag ledt efter nedgravede dyr ved 12 forskellige lokationer nær stutteriet.

- Vi kan sige, vi har fundet nedgravede heste derude, siger viceinspektør hos Midt- og Vestjyllands Politi Christian Toftemark ved et pressemøde onsdag eftermiddag i forbindelse med aktionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er ikke meget nyt, hverken politi, styrelse eller kommune kan komme med yderligere på dette tidspunkt. Men en ting står klart efter onsdagens aktion:

Der har ikke været tilladelse til at nedgrave på grunden, men heste er blevet gravet ned.

Sådan lyder det fra direktør for teknik og miljø i Viborg Kommune Hans Jørn Laursen, der også deltog ved pressemødet.

Der er tidligere blevet rejst i alt 35 sigtelser mod Stutteri Viegård.

De har dog ikke karakter af vanrøgt eller mishandling. Derfor er der heller ikke sket sanktioner som fjernelse af heste.

Indtil videre er kravene til stutteriet desuden blevet efterkommet. Det har blandt andet betydet, at for tynde heste er kommet i behandling.

Særligt i lokalområdet har sagen tiltrukket sig stor opmærksomhed hen over sommeren.

Flere gange er det kommet så vidt, at der er opstået konfrontationer mellem de ansatte på stutteriet og borgere, som har demonstreret.

Hvilken tilstand både de nedgravede og levende dyr på stutteriet har været eller er i, kan ingen af parterne på pressemødet heller ikke komme ind på.

Fødevarestyrelsen har været til stede ved onsdagens aktion og taget blodprøver af de nedgravede heste og vil undersøge dyrene.

De bliver sendt til Københavns Universitet, hvor deres ernæringstilstand vil blive undersøgt, siger veterinærchef Flemming Kure Marker fra Fødevarestyrelsen på mødet.

Viceinspektør Christian Toftemark siger, at politiet har vurderet alle anmeldelser, det har modtaget:

- Vi har fået langt over 100 oplysninger i forbindelse med sagen.

/ritzau/

  • Politiet leder efter nedgravede heste ved Stutteri Viegård
    Der graves på markerne ved Stutteri Viegård i Skals onsdag. Myndighederne leder efter nedgravede heste ved stutteriets ejendomme. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t