Annonce
112

Højesteret afviser erstatning for forsinket mammografi

Kvinder mellem 50 og 69 år har ret til en røntgenundersøgelse af brysterne hvert andet år med henblik på at opdage brystkræft. Foto: Christian Als/arkiv/Ritzau Scanpix

Kvinde, der blev screenet for brystkræft 38 dage for sent, har ikke krav på erstatning, afgør Højesteret.

En kvinde, der af Region Hovedstaden blev indkaldt for sent til en undersøgelse for brystkræft, har ikke krav på erstatning.

Det har Højesteret tirsdag afgjort.

Røntgenundersøgelsen af kvindens bryster - mammografiscreening - blev foretaget med 38 dages forsinkelse, fordi regionen var presset af mangel på ressourcer.

Det viste sig senere, at kvinden havde udviklet brystkræft. Hun blev opereret og fik kemoterapi.

Kvinden krævede efterfølgende erstatning, fordi hun mente, at en rettidig undersøgelse kunne have sikret, at kræftknuden var blevet opdaget tidligere.

Det blev afvist af først Patienterstatningen og senere Ankenævnet for Patienterstatningen.

Det fik kvinden til at gå til domstolene med erstatningskravet.

Østre Landsret tog stilling til sagen i januar, og her vurderede tre dommere, at patienten ikke havde krav på erstatning.

Situationen var ikke akut, og kvinden havde ikke symptomer på brystkræft. Derfor kan man ikke laste regionen, mente landsretten.

En vurdering, som landets højeste retsinstans har erklæret sig enig i.

Kvindens advokat, Søren Kroer, ærgrer sig på sin klients vegne over dommen.

- Det er en ærgerlig dom, fordi det efter vores opfattelse er en skærpelse over for patienterne.

- Det er svært at forstå, at argumentet om mangel på ressourcer kan gøre regionen ansvarsfri, når politikerne netop har sat penge af til formålet, siger han.

Region Hovedstaden har tidligere anslået, at 432 kvinder, der er blevet screenet for sent, har udviklet brystkræft.

De kvinder har ifølge Søren Kroer "ikke længere en sag" i forhold til at opnå erstatning.

Men sagen kan ifølge advokaten få endnu mere vidtrækkende konsekvenser.

- Hvis man i erstatningssammenhæng anerkender argumentet om begrænsede ressourcer, som man så bliver ansvarsfri med, så frygter jeg, vi vil se det brugt langt mere, også når det gælder andre sager om patientskadeerstatning, siger han.

  • Mammografi, Mammografiundersøgelser
    Kvinder mellem 50 og 69 år har ret til en røntgenundersøgelse af brysterne hvert andet år med henblik på at opdage brystkræft. Foto: Christian Als/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Spillede sig i DM-finalen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand