Annonce
112

Højesteret frifinder Danica for dårlig skik og kundeoplysning

Danica Pension er frifundet for brud på regler for god skik i forbindelse med udbetaling af forsikring for tabt erhvervsevne. Foto: Scanpix/Torben Christensen/arkiv

En kunde i Danica Pension får ikke medhold i, at et forkert beregningsgrundlag i dækningsoversigt er bindende.

Som kunde i et pensionsselskab skal man nødvendigvis ikke regne med, at oplysninger om forsikringens beregningsgrundlag er bindende, selv om det står i en dækningsoversigt.

Det fremgår af en dom i Højesteret, der er afsagt tirsdag til fordel for Danica Pension. Sø- og Handelsretten nåede sidste år frem til den modsatte konklusion.

Sagen handler om en kvinde, der med en forsikringsaftale hos Danica Pension fik oplyst, at eventuel udbetaling blev beregnet på baggrund af en rente på 1,5 procent. Men i realiteten var beregningsgrundlaget 2,5 procent.

Dommen frikender Danica Pension. Selskabet har hverken handlet i strid med god skik eller brugt fejlagtig grundlagsrente, lyder det.

Forbrugerombudsmanden mener det modsatte og har ført sagen for kvinden. Den kunne have fået betydning for omkring 3100 andre kunder i Danica med samme vilkår.

Kvinden blev kunde i Danica i 2001 gennem en forsikringsordning på sin arbejdsplads. Hun er i dag førtidspensionist.

Hun tegnede dengang en forsikring for tab af erhvervsevne og fik udleveret en dækningsoversigt, hvoraf det fremgik, at udbetaling blev beregnet efter Finanstilsynets grundlagsrente. Den var på daværende tidspunkt 1,5 procent.

I virkeligheden blev udbetalingen dog beregnet efter en rente på 2,5 procent. Dermed fik kvinden ikke så meget ud af forsikringen, som hun havde regnet med.

Det vilkår fremgik dog af den aftale, som Danica indgik med kvindens arbejdsgiver.

Men ved en fejl var det altså en forkert sats, der fremgik af den dækningsoversigt, som kunden fik i hånden, da hun sagde ja til forsikringen.

Kvinden fik brug for sin forsikring i 2002. Men først i 2011 gik det op for hende, at beregningsgrundlaget for udbetalingen ikke var det, som dækningsoversigten havde stillet i udsigt.

Hun klagede til Ankenævnet for Forsikring to gange uden at få medhold. Så gik hun til Forbrugerombudsmanden, som har taget sagen op på vegne af kvinden.

Sø- og Handelsretten fandt, at der var betydelig uoverensstemmelse mellem aftalegrundlaget og de faktiske opkrævede betalinger og ydelser.

Retten fandt derfor, at Danica skulle betale kompensation til kvinden. Forbrugerombudsmanden har tidligere anslået, at det vil løbe op i omegnen af 200.000 kroner.

Men Højesteret er nået frem til det modsatte.

Forbrugerombudsmanden skal betale sagens omkostninger til Danica Pension. Det løber op i 407.460 kroner.

Danica Pension er ejet af Danske Bank.

  • Danica Pension, Pensionsselskaber
    Danica Pension er frifundet for brud på regler for god skik i forbindelse med udbetaling af forsikring for tabt erhvervsevne. Foto: Scanpix/Torben Christensen/arkiv
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand