Blot få dage før sin død forærede en 77-årig mand til seks af sine oldebørn 68.700 kroner, og hans søns to svigerbørn fik hver 24.000 kroner.
Men selv om beløbene ligger inden for den grænse, som gælder for, hvornår der skal betales skat af en gave, så skal staten alligevel have sin bid af kagen.
Det følger af en afgørelse fra Højesteret, som dermed stadfæster kendelser fra skifteretten i Viborg og Vestre Landsret. Højesteretskendelsen er fra 20. oktober, og er blevet offentliggjort på Højesterets hjemmeside tirsdag.
Den 77-årige mand døde 7. august 2021 på et plejehjem. Fem dage forinden havde han haft besøg af sin søn. De aftalte, at sønnens seks børnebørn og to svigerbørn skulle have hvert et beløb.
Sønnen fik fuldmagt fra sin far, og 5. august - to dage før mandens død - blev pengene overført. Sammenlagt var der tale om 460.200 kroner.
Under dødsboskiftet ved Retten i Viborg nåede man frem til, at der var tale om såkaldte dødslejegaver. Den slags skal man betale samme afgift af, som hvis der var tale om arv.
Gaverne til familiemedlemmerne udgjorde omkring halvdelen af den lille million kroner, som den 77-årige efterlod sig, og skifteretten nåede frem til, at der alt i alt skulle betales en boafgift på knap 50.000 kroner.
I den forbindelse lagde retten vægt på, at den 77-årige og familien var klar over, at den ældre mand ikke havde længe igen, og at gaverne derfor måtte anses for at være dødslejegaver, og ikke almindelige gaver under den normale grænse for afgift.
Skifteretskendelsen blev kæret til Vestre Landsret. Her var en ud af tre dommere enig med familien i, at der ikke var tale om dødslejegaver, men også i landsretten må man rette sig efter flertallet, og skifterettens afgørelse blev stadfæstet.
Familien fik tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret, men uden at få medhold. De fem højesteretsdommere, som har behandlet sagen, var alle enige om at stadfæste kendelsen fra skifteretten.
/ritzau/