Annonce
112

Hvidvask af 140 millioner blev styret fra lille lejlighed

Tre landsdommere og tre lægdommere i Østre Landsret var fredag enige om at dømme en litauisk kvinde for omfattende hvidvask. Efter 20 år i Danmark udvises hun. (Arkivfoto) Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Bagmandspolitiet hørte lidt russisk snak på aflytninger. Østre Landsret finder litauisk kvinde skyldig.

140 millioner sorte kroner strømmede gennem tre små selskaber, som blev administreret fra en beskeden lejlighed på Østerbro i København.

Den ansvarlige var Camilla Christiansen, fastslår Østre Landsret, som fredag straffer hende med fængsel i tre år og 11 måneder.

Hun er fundet skyldig i forsøg på hvidvask af det store beløb, men er til gengæld frifundet for transaktioner for yderligere godt 25 millioner i et fjerde selskab.

Da Retten på Frederiksberg tidligere vurderede sagen fra Bagmandspolitiet, skete der domfældelse for 166 millioner kroner, og straffen blev fængsel i fire år. Hun ankede til landsretten.

I selskaberne Reko Business Aps., Air Lux Aps. og Helio Master Aps. var der stort set ingen reel drift. Millionerne blev bare skubbet rundt til andre selskaber. Og Camilla Christiansen måtte vide, at pengene formentlig stammer fra strafbare lovovertrædelser, mener landsretten.

Da Bagmandspolitiet installerede mikrofoner i lejligheden på Rosbækvej, var der masser af tavshed på optagelserne, er det tidligere kommet frem.

Enkelte gange var der dog samtaler på russisk om, hvor beløb skulle kanaliseres hen. Telefonen var stort set død. Ingen kunder var i røret.

De sorte penge flød fra Østeuropa og Rusland og blev ekspederet videre til selskaber i Europa, USA og Kina.

Den tidligere direktør med det hennafarvede hår fik håndjern på ryggen, da betjente fra Kriminalforsorgen førte hende ud af retslokalet.

Det skyldes, at landsretten har bestemt, at den 47-årige kvinde fortsat skal opholde sig i Vestre Fængsel som varetægtsfængslet.

Her har hun været frihedsberøvet i mere end to år i forbindelse med den aktuelle sag. Nu skyldes fængslingen, at hun er udvist af Danmark, og at hun skal være i cellen, indtil udsendelsen kan ske.

Den litauiske statsborger kom til Danmark med sine to sønner for godt 20 år siden. I en årrække har hun ikke opgivet nogen officiel indtægt til skattemyndighederne.

Med hensyn til et fjerde selskab, AD Scandinavia Aps, frifindes Camilla Christiansen. Her var der faktisk ifølge landsretten tegn på almindelige forretninger. Gulvtæpper og isoleringsmateriale blev indkøbt i samarbejde med en lettisk forretningsmand, der er beskæftiget med indretning af helikoptere.

I forbindelse med sagen er der konfiskeret 12 millioner kroner til statskassen. De fire selskaber blev ligeledes dømt oprindeligt af byretten, og den dom er ikke anket. Det gælder også AD Scandinavia Aps., hvor der nu ifølge landsretten ikke er tilstrækkeligt bevis for hvidvask.

Under sagen har anklager Rasmus Maar Hansen fra Bagmandspolitiet hævdet, at der var tale om fuldbyrdet hvidvask, men retten mener altså kun, at der var tale om forsøg.

  • , Østre Landsret stadfæster Byrettens dom om opløsning af LTF-bande
    Tre landsdommere og tre lægdommere i Østre Landsret var fredag enige om at dømme en litauisk kvinde for omfattende hvidvask. Efter 20 år i Danmark udvises hun. (Arkivfoto) Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Guldborgsund

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

Så er markedspladsen åben

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen