Annonce
112

Ingen blev ramt - anklagere kræver syv mænd idømt livstid i bandesag

Nævninger og dommere i Østre Landsret skal over 19 retsmøder frem til midt i december tage stilling til en sag om drabsforsøg i bandemiljøet. Forsvarer siger, at byrettens dom er historisk. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Anklagere mener, at drabsforsøg blev planlagt i luksuriøs lejlighed på Islands Brygge i København.

Syv mænd vil have Østre Landsret til at frifinde dem i en sag, som i byretten resulterede i, at alle blev idømt lovens strengeste straf.

Det kommer frem onsdag, hvor et nævningeting er trådt sammen for at høre om begivenheder, som fandt sted over godt ti dage for mere end tre år siden.

En søndag aften i maj 2020 blev der på Måløv Hovedgade affyret i alt 26 skud fra en automatriffel AK-47 og fra en pistol mod en bil. Ingen af de to mænd i bilen blev ramt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Skuddene i Måløv var kulminationen på flere dages forberedelser, og det er vores opfattelse, at man skød for at dræbe, siger specialanklager Steen Saabye, da han præsenterer sagen for nævninger og dommere.

En af de tiltaltes forsvarere, advokat Michael Juul Eriksen, kræver afvisning på grund af mangler i anklageskriftet i forhold til den dom, som Retten i Glostrup nåede frem i april sidste år.

- Det er en historisk sag, fordi man for første gang har givet livstid for drabsforsøg, bemærker han i sit indlæg i landsretten.

Tiltalen drejer sig om, at de syv mænd tre gange skal have forsøgt at dræbe en person fra banden Loyal To Famila (LTF).

Anklagerne hævder, at de syv var tilknyttet en bande, som kaldes Husumgruppen. Ved at placere en gps-tracker på bunden af en VW Golf, som ifølge politiet blev brugt som en slags puljebil af LTF, forsøgte mændene - ifølge anklageskriftet - på en mobiltelefon at spore LTF-medlemmets færden.

Da Retten i Glostrup idømte alle syv fængsel på livstid, var begrundelsen, at mændene tre gange forsøgte at begå drab som led i en konflikt mellem banderne.

Onsdag beder anklagerne landsretten om at stadfæste dommen.

Den påståede forberedelse skete i en lejlighed i A-huset på Islands Brygge i København.

Her ligger luksuriøse lejligheder i såkaldt newyorkerstil, og anklagemyndigheden mener, at mændene fra Husum-gruppen mødtes bag nedrullede gardiner i en lånt lejlighed på 5. sal, og at de via en såkaldt sporingstelefon havde kontakt med gps-trackeren.

De tiltalte er i alderen fra 32 til 23 år. En af dem er somalisk statsborger og risikerer udvisning. Det samme gør en mand med svensk statsborgerskab.

Landsretten har afsat 19 retsmøder. Undervejs vil anklagerne fremlægge et bjerg af teleoplysninger og informationer fra automatisk trafikkontrol, automatisk nummerplade-genkendelse og videoovervågning.

- Det er et puslespil med 1000 brikker. Når vi er færdige, har vi måske lagt 700 eller 800 brikker, og der vil være huller, men det vil være tilstrækkeligt, siger specialanklager Steen Saabye.

En af de tiltalte var ifølge tiltalen kun med til at aktivere gps'en og at placere den på VW Golf'en, pointerer hans forsvarer, advokat Anders Schønnemann.

Det afgørende spørgsmål bliver ifølge forsvareren, om det kan bevises, og om det i givet fald er tilstrækkeligt til at konkludere, at han medvirkede til drabsforsøg.

/ritzau/

  • Østre Landsret
    Nævninger og dommere i Østre Landsret skal over 19 retsmøder frem til midt i december tage stilling til en sag om drabsforsøg i bandemiljøet. Forsvarer siger, at byrettens dom er historisk. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud