Ni lystbåde har været kapret siden begyndelsen af 2008. Ingen faste spilleregler for forhandling med sørøvere.
Når handelsskibe bliver kapret af somaliske pirater, er det rederierne selv, der står for forhandling med de kriminelle om frigivelse.
Men når det gælder private lystyachts er der ingen klare spilleregler for, hvem der forhandler om at få sat gidslerne fri.
Det siger direktør i det private efterretningsfirma, RiskIntelligence, Hans Tino Hansen.
- Nogle gange er det familien, der står for forhandlingerne med piraterne, andre gange er det forsikringsselskaber og andre gange igen er det staterne, der forhandler. Men der er ingen faste spilleregler, når det er private sejlbåde, siger Hans Tino Hansen.
Direktøren vil ikke ind i den konkrete sag om kapringen af den danske lystyacht med syv danskere om bord - heraf tre børn i alderen 12-16 år.
Kapringen af den danske lystyacht er ifølge Hans Tino Hansen den niende kapring af private sejl- og lystyachts siden begyndelsen af 2008.
- Det er ikke altid, der forhandles med piraterne. Er det franske fartøjer - uanset hvilken type det er, så løser Frankrig det med militæret.
- Det skete med yachten Tanit, der blev kapret den 4. april 2009 og med Carred'as IV, som blev kapret den 2. september 2008, siger Hans Tino Hansen.
Der er også ifølge Hans Tino Hansen udbetalt løsesum til de kriminelle sørøverne for at løslade yacht og besætning, men han kan ikke konkret sætte beløb på løsesummernes størrelse.
- Der blev betalt løsesum til piraterne, der efter 388 dage frigav et britiske ægtepar, og i 2008 blev der ligeledes betalt løsesum for at få frigivet et tysk lystfartøj, siger Hans Tino Hansen.
Det er endnu ikke oplyst, hvem der forhandler eller skal forhandle med piraterne for at få sat de syv danske lystsejlere fri. De blev taget til fange den 24. februar og er ifølge Udenrigsministeriet på vej til Somalias kyst.
/ritzau/