Lå narkoen i den tiltaltes lomme eller på fortovet? Kan man stole på vidnernes hukommelse? Virker den tiltalte troværdig? Var det for at ramme nogen, at hun svingede med flasken?
Den slags spørgsmål skal tusinder af danskere være med til at besvare, når de indkaldes som lægdommere i straffesager.
I denne tid forbereder retssystemet sig på at byde i alt 14.700 mennesker velkommen. Fra nytår skal de i sving. Perioden er fire år.
På hævede podier i retssale landet over kommer de til at sidde skulder ved skulder med en eller flere professionelle dommere, og i fællesskab skal de vurdere beviser og forklaringer.
Rekrutteringen har kommunerne stået for, og metoderne har været forskellige.
I Guldborgsund skabte man en video, hvor lokale nuværende lægdommere fortalte om opgaven, og lagde den ud på Facebook.
- Det gav et rigtig stort udbytte, siger chefkonsulent Lars Lundbæk Friis.
Kommunen skulle skaffe 200 personer, men pludselig stod man med 800 navne.
- Vi blev nødt til at tage videoen ned fra Facebook, og til sidst blev der trukket lod, siger han.
På bundlinjen står, at Guldborgsund i forhold til tidligere har fået fat i flere unge og flere med anden etnisk herkomst end dansk.
Også Aalborg og Svendborg har fået flere ansøgninger efter kampagner.
I København har der ikke været ført kampagne. En tilmeldingsblanket på kommunens hjemmeside har været fuldt tilstrækkeligt.
- Interessen er overvældende, siger chefkonsulent Dennis Krabbe Sørensen.
- Mange er virkelig tændt af en hellig ild og ønsker at bidrage til et godt retssystem, siger han om de begrundelser, folk har angivet.
Når det gælder kriterier som køn, alder, uddannelse og etnisk baggrund, lever landets største kommune op til målet om at være repræsentativ.
Da 4200 havde søgt om de i alt 2700 pladser på grundlisten, blev der sagt stop for flere ansøgere. Men hvad er årsagen til succesen?
- Jeg tror, at det delvist er interessen for true crime, der er forklaringen. Folk er draget af det og synes, det er spændende, siger Dennis Krabbe Sørensen.
Med opgaven følger en række krav. For eksempel må lægdommere ikke snakke med familie og venner om en verserende sag.
De to landsretter i Viborg og København har netop sendt breve til de udtrukne personer, som i efteråret vil blive inviteret til informationsmøder om opgaven.
/ritzau/
-
Fra nytår byder retssystemet 14.700 mennesker velkommen som lægdommere. De skal være med til at dømme i sager ved landets domstole. Her er det Københavns Byret. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
