Annonce
112

Jakob Scharfs forsvarere langer ud efter tavst PET

Der ventes dom i Jakob Scharfs ankesag i Østre Landsret 6. februar. (Arkivfoto). Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Hvordan skal retten vide, om Scharf talte over sig i PET-bog, når PET ikke siger noget, spørger forsvarer.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) må lægge kortene på bordet, hvis sagen mod tjenestens tidligere chef Jakob Scharf skal belyses tilstrækkeligt, mener Scharfs to forsvarsadvokater.

Tidligere i år blev Scharf i byretten idømt fire måneders ubetinget fængsel. Samtidig fik han konfiskeret fortjenesten på bogen - 397.625 kroner. Den dom ankede Scharf, og fredag afholdes ankesagens andet retsmøde i Østre Landsret.

450 citater leverede den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) Jakob Scharf til journalist Morten Skjoldager i bogen "Syv år for PET".

Men 28 passager i bogen er kriminelle, da Scharf har røbet fortrolige oplysninger fra efterretningstjenesten, hævder anklagemyndigheden.

PET kan imidlertid ikke begrunde præcist hvorfor, da efterretningstjenesten dermed - ifølge anklagemyndigheden - vil gøre det, som hele sagen handler om:

Røbe fortrolige oplysninger.

Det slår Jakob Scharfs to forsvarere ned på fredag i Østre Landsret.

For hvordan skal man kunne finde ud af, om det, som Jakob Scharf har fortalt i bogen, var klassificeret som fortroligt i PET's dokumenter, hvis tjenesten ikke vil udlevere noget, lyder det.

- Vi kan ikke få oplyst sagen - Vi har ikke noget håndfast og noget dokumentation, siger forsvarer David Neutzsky-Wulff.

- Hvis retten skal foretage en fuldstændig prøvelse, så må man få alle dokumenter, så man kan vurdere, om oplysningerne er fortrolige, siger Scharfs anden forsvarer, Lars Kjeldsen.

Advokaterne mener ikke, at Jakob Scharf har afsløret fortrolige oplysninger. Men hvis han har, så må det bevises, siger de. Tvivlen skal komme den tiltalte til gode.

- Man har opstillet en juridisk fiktion - vil jeg kalde det - så alt, PET gør, er fortroligt. Og så er det i virkeligheden Jakob Scharf, der skal bevise, at det ikke var fortroligt, siger Lars Kjeldsen.

- Hvilken værdi skal man tilegne deres udsagn, hvis vi ikke kan se grundlaget, og hvad de bygger det på, spørger han.

Bogen er desuden for vigtig til, at Scharf skulle have afholdt sig fra at udtale sig i den, forklarer forsvarer David Neutzsky-Wulff.

- Det var ikke en kioskbasker, han solgte. Det var en vigtig bog. Den havde samfundsmæssig relevans, siger David Neutzsky-Wulff.

Han fortæller, at mange ved sagens begyndelse har spurgt ham:

- Hvorfor holdt Jakob Scharf ikke bare sin mund?

Til det svarer han, at Jakob Scharf var chef for PET, da terror for alvor kom til Danmark, og den viden og erfaring skal kunne gives til offentligheden.

Og desuden var Jakob Scharf en chef for PET, der mente, at tjenesten havde brug for åbenhed, forklarer forsvareren. Dermed har han bare fulgt sin oprindelige linje fra sin tid som chef.

Jakob Scharf sad som chef for PET i perioden 2007-2013. I bogen nævner han en hel del fortrolige oplysninger og opgaver i PET, lyder det fra anklageren.

Scharf vil frifindes i Østre Landsret. Anklageren ønsker at straffen bliver endnu hårdere. Dommen ventes at falde i februar.

  • Der ventes dom i Jakob Scharfs ankesag i Østre Landsret 6. februar. (Arkivfoto). Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t