Annonce
112

Kinesisk pres fik ikke Samuelsen til at løfte et øjenbryn

Anders Samuelsen ankommer til Retten på Frederiksberg torsdag. Tibetkommissionen fortsætter afhøringer i sagen om politiets håndtering af kinesiske besøg gennem årene. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Embedsmænd i Danmark og Kina har drøftet et statsbesøg i Danmark af præsident Xi, viser papirer i Tibetsagen.

Kinas tryk på interne danske anliggender er også foregået for nylig. En happening i Zoologisk Have og synet af generende demonstranter i Danmark har fået stormagten til at udtrykke utilfredshed og bekymring.

Det fremgår af papirer, som fremlægges under afhøringen af de tidligere udenrigsministre Anders Samuelsen (LA) og Kristian Jensen (V) torsdag i Tibetkommissionen.

Så sent som i 2019 og 2018 har Kina udtrykt kritik - og også over Tibetkommissionens arbejde.

Om det er Danmarks manglende efterkommelse af kinesiske krav, som kan forklare, at et statsbesøg af præsident Xi Jinping, ikke blev til noget, opklares ikke umiddelbart, da Anders Samuelsen bliver spurgt.

- Det har jeg ingen viden om. Hvis du har nogle stikord, kan det være, at jeg husker det, men det er ikke noget, jeg har bidt mærke i, siger han til kommissionens udspørger.

Anders Samuelsen foreslår, at spørgsmålet rettes til daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Det var blandt andet i 2017 og 2018, at tanken om et statsbesøg blev drøftet mellem de to landes diplomater, altså også Anders Samuelsens medarbejdere.

Under forberedelserne indgik blandt andet ideen om et besøg hos pandaerne i Zoologisk Have i København, fremgår det af mails, som Tibetkommissionen fremlægger.

Anlægget med de eksotiske dyr blev indviet i 2019. En akkrediteret journalist fra Ekstra Bladet benyttede lejligheden til at iføre sig tibetansk flag og slagord. I den forbindelse virkede politiet "skræmt", klagede en souschef fra Kinas ambassade på et efterfølgende møde med Udenrigsministeriet.

Hertil svarede Udenrigsministeriet ifølge referatet, at ZOO forinden havde indskærpet, at journalisten ville blive bortvist øjeblikkeligt, såfremt det blev til "demonstrationslignende tiltag".

Men det afviste Kinas ambassade som "utilstrækkeligt", fremgår det af referatet.

Kineserne var også utilfredse med, at Støttekomiteen for Tibet fik lov af politiet til at demonstrere ved ambassaden i Hellerup, fremgår det.

I 2017 kom præsidenten for tibetanernes eksilregering, Lopsang Sangay, til Danmark. Der var korslagte arme hos prominente personer i kongeriget. Pia Kjærsgaard, Folketingets formand, aflyste.

Torsdag spørges Anders Samuelsen, hvorfor han som minister ikke mødtes med tibetanernes leder?

- Det ville have været meget opsigtsvækkende, hvis jeg insisterede på sådan et møde, svarer han.

Udenrigsministeriet besluttede at lade en embedsmand på kontorchefniveau sidde ansigt til ansigt med Lopsang Sangay. Men det var privat og blev holdt væk fra Asiatisk Plads.

Alligevel klagede Kina efterfølgende over, at det var fundet sted, viser indberetninger fra ambassaden i Beijing.

Kommissionens udspørger, Jakob Lund Poulsen, vil høre Anders Samuelsens syn på, at Kina helt ned i detaljerne "reelt påvirker dansk politik"?

- Der er ikke noget af det der, som er så specielt, at jeg ville have løftet et øjenbryn, svarer den tidligere udenrigsminister.

  • Tidligere udenrigsministre Kristian Jensen ankommer til Retten på Frederiksberg vedr. Tibetkommissionen
    Anders Samuelsen ankommer til Retten på Frederiksberg torsdag. Tibetkommissionen fortsætter afhøringer i sagen om politiets håndtering af kinesiske besøg gennem årene. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing