Annonce
112

Knivstik ramte tæt på hjertet: Nu er de bag tremmer

Politiet var til stede ved ejendommen på Østre Allé, hvor knivstikkeriet skete, en stor del af torsdagen. Foto: Presse-fotos.dk
To af de tre personer, der torsdag eftermiddag blev anholdt i sagen om knivstikkeriet i Nykøbing, er blevet varetægtsfængslet. Ifølge politiet tyder det på, at motivet kan være narkogæld.

Video: Presse-fotos.dk

Opdateret 12.13 med nyt om udfaldet af fredagens grundlovsforhør:

Som Folketidende skrev torsdag eftermiddag, er yderligere tre mænd blevet anholdt i sagen, hvor en 39-årig mand blev overfaldet i sit hjem på Østre Allé i Nykøbing og stukket i ryggen med en kniv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fredag formiddag blev to af de tre fremstillet i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing. Her blev de varetægtsfængslet frem til 29. april. Dermed er der nu tre fængslede i sagen, da en 22-årig mand allerede i går torsdag blev fængslet, ligeledes frem til 29. april.

Derudover har tre andre været anholdt, men er blevet løsladt igen. De er dog fortsat sigtede i sagen.

De to, der blev fængslet fredag, er en 19-årig mand fra Nykøbing og en 43-årig mand fra Nordfalster, som begge er sigtet for forsøg på manddrab. Den 43-årige er derudover også sigtet for afpresning af det 39-årige offer. Det oplyser efterforskningsleder Bo von Würden fra politiet i Nykøbing.

Dermed løfter politiet også lidt af sløret for, hvad motivet bag knivstikkeriet kan være.

Ifølge politiet handler sagen om en hashgæld på 7.500 kroner - penge, som den 43-årige mener, at den 39-årige skylder ham.

Den 39-årige er stadig indlagt på sygehuset og udenfor livsfare.

Bo von Würden oplyser, at offeret blev stukket én gang i ryggen med en kniv. Knivstikket var så dybt, at det punkterede den 39-åriges ene lunge og ramte tæt på hjertet.

Indtil videre har politiet som nævnt anholdt seks personer i sagen. Udover den 19-årige og den 43-årige, som blev anholdt torsdag eftermiddag, blev også en 20-årig mand fra Nykøbing anholdt torsdag eftermiddag. Han er dog løsladt igen.

Det samme er to af de tre, som politiet anholdt kort efter knivstikkeriet natten til torsdag.

Det drejer sig om en 17-årig mand, som blev løsladt allerede torsdag formiddag, samt en 22-årig kvinde. Sidstnævnte blev ellers fremstillet i grundlovsforhør torsdag, men her valgte retten at løslade hende.

En 22-årig mand, som også blev fremstillet i grundlovsforhør torsdag, blev varetægtsfængslet til 29. april.

Bo von Würden ville fredag formiddag ikke afvise, at der kan være flere anholdelser på vej i sagen.

Læs også:

Mand stukket ned i sit hjem - tre unge anholdt

Tre anholdt for knivstikkeri - nu er der ny udvikling i sagen

Nabo om knivstikkeri: - Troede det var husspektakler

  • Politiet var til stede ved ejendommen på Østre Allé, hvor knivstikkeriet skete, en stor del af torsdagen. Foto: Presse-fotos.dk
Annonce
112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Annonce
Annonce
Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Guldborgsund

Nu kan millioner rulle sig ud i bymidten

112

Fløjet til Riget efter alvorlig ulykke: Nu er der nyt fra politiet

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion