Højesteret mener, at det var okay at droppe vedtaget stigning af boligafgift i dødsdømt andelsboligforening.
Det var helt efter bogen, da medlemmerne af den gældsplagede andelsboligforening Klostergaarden i december 2010 besluttede sig for at droppe en planlagt stigning af boligafgiften.
Den konklusion nåede Højesteret frem til tirsdag, og dermed led Nordea endnu engang nederlag i sagen, nøjagtigt som i Østre Landsret.
Nordea, der som långiver og suverænt største kreditor har mange millioner i klemme i foreningens konkursbo, har hele tiden ment, at andelsboligforeningen burde stå ved den tidligere vedtagne forhøjelse af boligafgiften.
Det ville i givet fald betyde, at medlemmerne af den nu konkursramte andelsboligforening skulle efterbetale sammenlagt 2,8 millioner kroner inklusive renter og dermed mindske pengeinstituttets tab på foreningens konkurs.
Men Højesteret fandt altså, at det var efter reglerne, da beboerne omstødte sin tidligere beslutning om at forhøje boligafgiften med fire procent.
Forhøjelsen var blevet vedtaget i foråret 2009 som et led i en genopretningsplan, der skulle redde den nødstedte forening fra konkurs.
En senere beregning viste dog i efteråret 2010, at forhøjelsen langt fra var tilstrækkelig til at redde foreningen, og herefter blev en ny genopretningsplan forkastet på en ekstraordinær generalforsamling.
På den baggrund finder Højesteret det i orden, at foreningen fastholdt den gældende afgift, fordi det oprindelige sigte med genopretningsplanen - at redde foreningen - alligevel ikke kunne opnås, hvis den blev gennemført.
Nordea skal som taber af sagen betale 750.000 kroner i sagsomkostninger.