Annonce
112

Kunstner løb med pengene - nu vil han have flere

To tilsyneladende tomme billedrammer blev udstillet på museet Kunsten i Aalborg. Kunstneren Jens Haaning havde lånt mere end en halv million kroner af museet, som skulle udstilles som kontanter klistret op på lærrederne. Det blev de ikke. Kunstneren tog pengene og kaldte værket "Take the Money and Run". Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kunstmuseum har sagsøgt kunstner for at tage penge beregnet til udstilling. Kunstner påstår krænket ophavsret.

Han stak af med pengene, og nu vil han have endnu flere.

Kunstner Jens Haaning har mandag i Københavns Byret præsenteret et krav på 550.000 kroner over for Aalborg-museet Kunsten.

Museet har, mener han, krænket hans ophavsret, ved at stille billeder af værket "Take the Money and Run" til rådighed på forskellig vis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Egentlig er det museet, som vil have penge op af lommen på Jens Haaning. Han har lånt 532.549 kroner, der som kontanter skulle indgå i to kunstværker. Men da museet modtog værkerne fra Haaning den 22. september 2021, fik det to tomme billedrammer uden pengesedler i.

Museet har sagsøgt Jens Haaning for at have brudt den oprindelige aftale. Den indebar levering af to værker, som ved indramning af kontanter skulle illustrere en årsindkomst i Danmark og en ditto i Østrig.

Men i processen kom Jens Haaning frem til, at han ville lave et helt andet værk. Et værk, som skulle illustrere de dårlige arbejds- og lønforhold, han havde som kunstner.

- Jeg diskuterede det med mig selv. Først sagde jeg: "Jens, det gør du simpelthen bare ikke - tager deres penge. Men jeg havde på fornemmelsen, at der var et kunstværk i at gøre det," fortæller Jens Haaning mandag i Københavns Byret.

Her er museumsdirektør Lasse Andersson mødt op flankeret af museets advokat, Mads Balsby Wilkens. Haaning er repræsenteret ved advokat Peter Schønning.

Da museet modtog de tomme rammer, valgte man alligevel at udstille dem. Selv om man altså på de indre linjer ikke mente, at man havde fået, hvad man havde bestilt, og at man var i strid med Haaning om, hvad der skulle ske.

Lasse Andersson fortæller, at han længe troede, at museet ville få de mere end 500.000 kroner tilbage - i hvert fald når udstillingen sluttede i januar 2022.

- Der er masser af eksempler på værker, der har et performativt element, som gælder i en periode. Det var også tilfældet her – vi havde en aftale med Jens og hans gallerist om indlån af værkerne i en periode, lyder det fra museumsdirektøren.

- Og Jens har også undervejs sagt, at nu må vi se, om vi får pengene igen, fortæller Lasse Andersson.

Men står det til Jens Haaning, så kommer pengene ikke igen. Det er ganske enkelt det, som er kernen i kunstværket.

- Kunstværket er, at jeg har taget 532.000 kroner, og kunstværket bliver materialiseret ved, at der så hænger to tomme rammer, fortæller Jens Haaning.

Og netop de to tomme rammer er centrale i den anden del af striden i retten. En strid, som handler om ophavsret.

For museet har haft en fotograf til at tage billeder af rammerne, som er blevet anvendt i pressemateriale på museets hjemmeside.

Samtidig har en pressefotograf fra billedbureauet Ritzau Scanpix fotograferet værket. Billederne er på forskellig vis blevet downloadet af kunder 229 gange.

Jens Haaning mener, at disse forhold er en krænkelse af hans ophavsret, da det ligger uden for rammerne af den aftale, som han i første omgang indgik med museet om de kunstværker, han altså ikke leverede.

Rettens behandling af sagen fortsætter mandag eftermiddag. Der ventes at falde dom i sagen i næste måned.

/ritzau/

  • Kunstværk på Kunsten mangler pengesedler
    To tilsyneladende tomme billedrammer blev udstillet på museet Kunsten i Aalborg. Kunstneren Jens Haaning havde lånt mere end en halv million kroner af museet, som skulle udstilles som kontanter klistret op på lærrederne. Det blev de ikke. Kunstneren tog pengene og kaldte værket "Take the Money and Run". Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t