Annonce
112

Landsret frifinder 20-årig kvinde for deling af sexvideo

En 20-årig kvinde fra Aarhus er onsdag blevet frifundet for at have delt en meget omstridt sexvideo via Facebooks beskedtjeneste Messenger. Foto: Reuters/Phil Noble/arkiv

Vestre Landsret omstøder byretsdom og frifinder 20-årig kvinde, der delte omstridt sexvideo én gang.

En 20-årig kvinde fra Aarhus er onsdag blevet frifundet ved Vestre Landsret for at have delt en omstridt sexvideo.

Kvinden blev 14. marts idømt syv dages betinget fængsel ved Retten i Aarhus.

Men nu har landsretten altså omstødt byrettens dom.

Dommere og domsmænd lægger vægt på kvindens forklaring om, at hun ikke så videoen i detaljer, før hun delte den med en klassekammerat.

Derfor kunne hun ikke vide, at de medvirkende personer blot var 15 år.

- Det var ikke noget for mig. Jeg har højst set ét sekund af videoen, forklarede hun i retten.

Ud fra det korte glimt hun fik af videoen, vurderede hun, at de medvirkende var på hendes egen alder.

Derfor havde hun ikke nogen betænkeligheder ved at dele videoen med en fyr fra klassen.

Han var ikke medlem af klassens fælles gruppechat og stod lidt uden for fællesskabet.

- Jeg ville gerne være en god kammerat, og derfor havde vi en aftale om, at jeg delte forskellige ting fra gruppen med ham, forklarede hun.

De tre dommere og tre domsmænd var ikke enige om konklusionen. To voterende stemte for en stadfæstelse af dommen fra byretten.

Men flertallet stemte altså for en frifindelse. Den tiltalte var synligt lettet, da hun modtog afgørelsen.

Anklager Rikke Holm Simonsen gik efter en skærpet straf og ville have vekslet syv dage til 30 dages betinget fængsel.

- Jeg er overrasket over dommen. Det er en konkret bevisvurdering, landsretten har foretaget.

- Vi må tage til efterretning, at flertallet af de voterende vurderer, at hun ikke har haft forsæt til at begå noget strafbart, siger hun.

Flere end 1000 unge er sigtet for at have delt en eller flere sexvideoer med de to 15-årige.

Filmene blev optaget i 2015 og er blevet delt flere end 5000 gange via Messenger.

Anklagemyndigheden har udvalgt ni prøvesager, der skal være en retningspil for strafniveauet for de mange sager, der ventes rejst.

Otte af sagerne er blevet afgjort ved byretten, og her er det endt med betingede straffe mellem syv og 40 dage.

I to sager har landsretten ændret domme for børneporno til domme for blufærdighedskrænkelse.

Det er en mindre lovovertrædelse, som har udløst bødeforlæg på 2500 kroner.

Landsretten har behandlet fem af prøvesagerne. Onsdagens afgørelse er den første, hvor den tiltalte bliver pure frifundet.

  • FILE PHOTO: WhatsApp and Facebook messenger icons are seen on an iPhone in Manchester , Britain.
    En 20-årig kvinde fra Aarhus er onsdag blevet frifundet for at have delt en meget omstridt sexvideo via Facebooks beskedtjeneste Messenger. Foto: Reuters/Phil Noble/arkiv
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud