Annonce
112

Landsret idømmer fem mænd lange straffe uden offer-forklaring

Østre Landsret har torsdag idømt fem mænd mellem fem og otte års fængsel i en sag om frihedsberøvelse. (Arkivfoto). Foto: ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
- Jeg er forundret, siger forsvarer i sag, hvor fem mænd er idømt lange straffe uden forklaring fra offer.

Forsvarsadvokat Naja Wærness Larsen er forundret over, at Østre Landsret torsdag har idømt fem mænd lange straffe i en sag om langvarig frihedsberøvelse, vold og trusler, uden at retten har "hørt et ord" fra den forurettede.

- Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at man nu bliver idømt sådan nogle lange straffe i landsretten uden forklaring fra et kronvidne, siger hun og henviser til, at offeret i sagen aldrig dukkede op i landsretten.

Offeret var en da 28-årig mand, der selv er stået frem i Ekstra Bladet under sit fornavn, Chris.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han blev frihedsberøvet mellem den 4. og 27. marts 2021 og rykket rundt mellem flere forskellige adresser på Fyn og mishandlet.

Ifølge Naja Wærness Larsen har landsretten i sin dom lagt stor vægt på Chris' forklaring fra byretten.

Her mente man, at den var "vedvarende, konsekvent, troværdig og detaljeret".

Problemet er - ifølge advokaten - at landsretten har draget samme konklusion, "selv om man aldrig har hørt ham tale et ord".

- Man sidder og troværdighedsvurderer et vidne, man aldrig har set. Vi (forsvarsadvokaterne, red.) er overraskede over, at det ikke har fået en modsat effekt, siger Naja Wærness Larsen.

Landsretten har valgt at nedsætte byrettens straffe for fire af mændene.

Daniel Flodin er gået fra ni til syv års fængsel, Alexander Victor Møller Rønsholt fra ni til otte, Joakim Slot Saabye fra otte til syv og Martin Cimadon fra syv til fem.

Martin Andersens straf på syv års fængsel er blevet stadfæstet.

Naja Wærness Larsen forklarer, at landsretten mener, at byretten generelt uddelte for lange straffe.

- Men vi er overrasket over, at man siger, at straffene har været for høje, og at man så samtidig siger, at kun den ene beholder samme straf, siger forsvareren, der har ført sagen for Martin Andersen.

Tre andre mænd blev i byretten ligeledes idømt lange straffe i sagen, men de valgte ikke at anke.

Det drejer sig om Anders Løkke Mikkelsen, Jacob Emil Jespersen og Mike Albech Andersen.

Alle otte mænd har haft en tilknytning til den newzealandske motorcykelklub Mongrel Mob Riders' fynske afdeling.

Det kom frem under byrettens behandling af sagen, at Chris også selv har været medlem af Mongrel Mob Riders, men de andre mente, at han havde været illoyal og afpressede ham.

Han blev i længere tid holdt fanget i uhumske rum, fik tape for munden og blev lænket med håndjern til en radiator flere døgn i træk.

Under afpresningen forsøgte gerningsmændene blandt andet at klippe en lillefinger af Chris, slog ham med et baseballbat af aluminium og en kødhammer og stak og snittede ham med knive flere steder på kroppen.

Gerningsmændene filmede et af overfaldene, hvor den 28-årige mand med hænderne foran ansigtet prøver at undvige flere knivstik. Videoen blev efterfølgende delt for at ydmyge ham.

/ritzau/

  • Landsret afsiger dom i erstatningssag mod Bech-Bruun
    Østre Landsret har torsdag idømt fem mænd mellem fem og otte års fængsel i en sag om frihedsberøvelse. (Arkivfoto). Foto: ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud