Annonce
112

Landsret idømmer læge syv års fængsel for voldtægter

Østre Landsret har fredag stadfæstet, at Jack Hou skal idømmes syv års fængsel for voldtægter. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

En tidligere læge ankede byrettens dom for voldtægter. Landsretten idømmer også syv års fængsel.

Den 33-årige tidligere læge Jack Hou får syv års fængsel for voldtægt af to kvinder, som blev bedøvet.

Desuden er han dømt for blufærdighedskrænkelse af en stribe andre kvinder, som uvidende blev filmet, mens de frivilligt havde sex med ham.

Østre Landsret har fredag i en dom stadfæstet Københavns Byrets afgørelse om, at Jack Hou skal idømmes fængsel i syv år. Desuden har han mistet retten til at være læge indtil videre.

I byretten blev han også pålagt at betale erstatning til flere af ofrene i sagen.

Dog ændrer landsretten på, hvor meget to af ofrene skal have i erstatning. En erstatning forhøjes til cirka 109.000 kroner, mens en anden sættes ned til cirka 9100 kroner.

I alt seks kvinder blev i løbet af flere måneder for omkring to år siden ofre for den nu 33-årige mands ugerninger.

Lægen kom i kontakt med kvinderne over blandt andet datingappen Tinder. I et af tilfældene mødtes han efter et par dages skriverier med en kvinde på Café Norden i København.

Som aftenen udviklede sig, endte de hjemme i lægens lejlighed, hvor de drak drinks. Men det var en farlig cocktail, der blev serveret, har retten fundet det bevist.

Manden tilsatte uden kvindens vidende sovemedicin i drikken i form af halcion, som han havde skaffet gennem sit virke som læge.

Det efterlod offeret i en tilstand, hvor hun ikke kunne forsvare sig. Det udnyttede lægen til at voldtage kvinden tre gange på 11 timer og filme det med sin telefon.

En måneds tid efter slog lægen til igen. Denne gang mødte han en anden ung kvinde foran en natklub i København, hvor hun havde festet.

Også denne kvinde endte i lejligheden, hvor lægen er dømt for at putte det bedøvende middel scopolamin i hendes vand for derefter at voldtage hende.

Manden blev anholdt 1. maj 2018 på det hospital i hovedstadsområdet, hvor han var ansat.

Jack Hou er også dømt for en større samling billeder og film med børnepornografisk indhold. Det var i byretten med til at skærpe straffen.

Det samme var det faktum, at han var læge. Han vidste derfor - eller burde have vidst - at det er forbundet med fare og potentiel livsfare at bruge de pågældende stoffer uden videre kendskab til kvindernes vægt og allergier.

  • Østre Landsret afsiger dom i sag mod Jakob Scharf
    Østre Landsret har fredag stadfæstet, at Jack Hou skal idømmes syv års fængsel for voldtægter. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag