Landsret indleder sag om international storpolitik

Med base i Ringsted kæmpede tre topfigurer i separatistbevægelsen ASMLA i årevis deres kamp for løsrivelse for deres hjemstavnsregion, Khusistan omkring byen Ahvaz i det sydvestlige Iran.

En kamp, som myndighederne i Danmark ikke just har billiget. Først blev deres tv-station lukket. Det skete i 2020, da Radio- og tv-nævnet vurderede, at udsendelserne havde karakter af brandingvirksomhed. Siden blev de tre mænd anholdt, retsforfulgt og dømt.

Straffesagen er nu nået til Østre Landsret, som tirsdag indleder en mastodont af en ankesag, som først ventes afgjort engang i begyndelsen af 2024. I byretten blev mændene dømt for en række alvorlige forbrydelser.

Blandt andet blev de dømt for på dansk jord at have spioneret på vegne af en saudiarabisk efterretningstjeneste. Spionagen var rettet mod iranske militære interesser. Ahvaz-regionen huser et stort arabisktalende mindretal, som de tre mænd tilhører.

Hvad spionagen mere konkret drejede sig om, er blevet holdt skjult for den brede offentlighed. For da sagen blev behandlet i byretten var det i vid udstrækning for lukkede døre. Man må forstå, at det var nødvendigt af hensyn til Danmarks forhold til fremmede magter, lød budskabet i Retten i Roskildes kendelse.

De tre mænd har foruden spionage for Saudi-Arabien også støttet en væbnet kamp mod det iranske regime i en grad, så det falder ind under straffelovens terrorrelaterede bestemmelser.

Blandt andet ved at have promoveret angreb, ydet anvisninger telefonisk og deltaget i møder med saudiarabiske embedsmænd. De tre er også dømt for at have fået mindst 15 millioner kroner og forsøgt at skaffe yderligere mindst det samme beløb fra en saudiarabisk efterretningstjeneste.

Pengene gik til ASMLA's væbnede fløj, Martyr Muhyiddin Al-Nasser Brigaden, og de er også dømt for at støtte en anden gruppe, Jaish Al-Adl, der anses som en terrorgruppe i Iran.

Kun de færreste i Danmark kendte i september 2018 til eksistensen af ASMLA. Men det var af frygt for, at et af gruppens medlemmer skulle likvideres, at politiet dengang valgte at lukke store dele af Danmark ned.

Broer blev lukket, veje blev spærret, og politiet opstillede kontrolposter. Man havde en formodning om, at iranske attentatmænd var i landet for at gøre det af med ASMLA-lederen.

Det skulle vise sig at være falsk alarm. Men der var dog noget om snakken. Godt en måned efter blev en norsk-iransk mand afsløret i at overvåge ASMLA-lederen i Ringsted. Og oplysningerne røg til en iransk efterretningstjeneste.

I 2021 idømte Østre Landsret norsk-iraneren syv års fængsel for at planlægge et attentat på ASMLA-lederen på dansk grund.

Alt dette har dog intet direkte at gøre med straffesagen mod de tre. Den begyndte, i efterdønningerne af at en iransk militærparade blev angrebet i Ahvaz 22. september 2018, altså en uges tid inden politiets nedlukning af de danske infrastrukturknudepunkter.

Ifølge internationale medier omkom mindst 25 ved angrebet.

De tre omtalte efterfølgende angrebet blandt andet på Twitter. Og i første omgang valgte politiet at sigte dem for at have billiget en terrorhandling. Kun én af dem endte dog med at blive dømt.

Men i forbindelse med efterforskningen af det forhold fandt politiet en række dokumenter. Blandt andet på en usb-nøgle. Og det var disse, som mundede ud i sagen om spionage og terrorstøtte.

Da sagen blev indledt i byretten i maj 2021, udråbte en af forsvarsadvokaterne, Gert Dyrn, sagen som den vigtigste i dansk retshistorie siden retsopgøret efter Besættelsen.

Advokaten forsøgte forgæves at overbevise dommere og nævninger om, at de tre havde ført en legitim kamp med legitime midler mod et illegitimt regime, det iranske.

Han henviste blandt andet til den humanitære folkerets princip om modstandsret, som er borgernes ret til at sætte sig op mod et undertrykkende regime for at opnå demokratiske rettigheder.

Men i byretten var der ikke lydhørhed over for den anskuelse. I hvert fald ikke nok. For selv om to ud af rettens seks nævninger stemte for frifindelse i de terrorrelaterede forhold, så kræver en frifindelse tre nævningestemmer i byretten.

De tre blev idømt fængsel i henholdsvis seks, syv og otte år. De to blev desuden udvist af Danmark med forbud om at vende tilbage nogensinde.

/ritzau/