Annonce
112

Mænd er flygtet fra forulykket bil efter politijagt ved Solrød

Politiet jagtede tidligt mandag en bil på Sydmotorvejen. Den kørte undervejs mod færdselsretningen. Bilen endte med at forulykke, og de involverede flygtede. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

To mænd, der formodes at have relation til en voldssag fra Nordsjælland, er flygtet fra en bil ved Solrød.

Tidligt mandag morgen har Midt- og Vestsjællands Politi haft en eftersættelse af en bil, der endte med at forulykke ved en motorvejsafkørsel ved Solrød.

Efterfølgende er personerne i bilen stukket af.

Det oplyser Asger Bechstrøm, der er vagtchef i Midt- og Vestsjællands Politi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er et ukendt antal personer, der er stukket af fra bilen, men Midt- og Vestsjællands og Nordsjællands Politi formoder, at to af dem er nogle mænd, der har relation til en voldssag, der fandt sted lørdag i Frederikssund.

Asger Bechstrøm fortæller, at bilen først blev observeret i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis kreds.

- De kører op gennem vores kreds. Vi har prøvet at spærre motorvejsafkørslerne af og lægge os fordelagtigt.

- Vi har haft en vogn til at køre efter dem, men de havde rigtig meget fart på, og så er de forulykket på frakørslen, siger vagtchefen fra Midt- og Vestsjælland.

Da politiet er fremme ved ulykkesstedet, er der et ukendt antal personer, der er stukket af fra bilen, fortæller han.

Midt- og Vestsjællands Politi har både haft patruljer og hunde til at lede efter dem. Men mandag formiddag er de fortsat ikke fundet. Det fremgår af politiets døgnrapport.

- Trods eftersøgning med hunde, drone og flere patruljevogne lykkedes det desværre ikke at finde de personer, der havde kørt i bilen, skriver politiet.

I rapporten står ligeledes, at bilen undervejs fortsatte med op mod 140 kilometer i timen, og at den på et tidspunkt kørte mod færdselsretningen.

- På det tidspunkt vurderer politiet, at situationen er så farlig, at man vælger at standse eftersættelsen af hensyn til andre bilisters sikkerhed, skriver politiet i døgnrapporten.

Efterforskningen af sagen fortsætter, og politiet vil gerne høre fra bilister, som har været nødt til at undvige bilen, mens den kørte i det forkerte spor på motorvejen.

Voldssagen fra Frederikssund fandt sted lørdag eftermiddag.

Her kom to grupperinger op at slås, fortæller Jakob Tofte, der er vagtchef i Nordsjællands Politi.

Først anholdt politiet nogle personer, der viste sig formentlig at være ofre frem for gerningsmænd.

Siden har politiet ledt efter fire personer.

To af dem er anholdt, og de to resterende formodes at have været i den bil, der er forulykket ved afkørslen til Solrød.

De mænd, der var involveret i slagsmålet i Frederikssund, er i 20'erne, og de er kendt af politiet.

Vagtchefen i Nordsjællands Politi kan hverken be- eller afkræfte, om de har relation til bandemiljøet.

/ritzau/

  • Politi
    Politiet jagtede tidligt mandag en bil på Sydmotorvejen. Den kørte undervejs mod færdselsretningen. Bilen endte med at forulykke, og de involverede flygtede. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Kultur

Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

Udland

Bekymrende: Israel stopper amerikansk nyhedsbureaus billeder af Gaza

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen