Annonce
112

Mand dømt for at forvanske bevis efter togulykke

47-årig tidligere DB Cargo-ansat nægter sig fortsat skyldig og har anket til landsretten.

En tidligere ansat i jernbanefragtfirmaet DB Cargo er torsdag ved Retten i Glostrup idømt 20 dages betinget fængsel i forbindelse med togulykken på Storebælt i januar, hvor otte personer mistede livet.

Sagen drejer sig om et dokument - en læsseliste - vedrørende det godstog, der 2. januar tabte en del af lasten, som ramte et passagertog. Otte blev dræbt.

Manden har ingen andel i ulykken overhovedet. Det understreger dommer Henrik Munkholm også ved domsafsigelsen.

Men den 47-årige, der var tillidsmand for stationsbetjentene på terminalen i Høje Taastrup, valgte at slette et navn og en dato fra et dokument, som ledelsen havde bedt om at få udleveret umiddelbart efter ulykken.

På dokumentet stod navnet på en kollega, og det valgte den 47-årige at strege over.

- Det var en tanketorsk, forklarede han torsdag i retten.

Tanketorsk eller ej, så var handlingen så alvorlig, at den ifølge Retten i Glostrup er at regne som bevisforvanskning i straffelovens forstand.

For manden måtte være klar over, at læsselisten skulle indgå i undersøgelsen af ulykken.

Den 47-årige har nægtet sig skyldig, og han ankede på stedet dommen til landsretten. Han vil frifindes.

Torsdag argumenterede hans forsvarsadvokat, Torben Koch, med, at det slet ikke var læsselisten, som han havde ændret i. Det var derimod blot et navn, som stod på det papir, der var uden om det skema, som indeholdt læsselisten.

Men det argument bed ikke på retsformand Henrik Munkholm og de to domsmænd, der flankerede ham under sagen.

I stedet valgte de at følge kravet fra senioranklager Bo Bjerregaard om 20 dages betinget fængsel - altså en straf, der i udgangspunktet ikke skal afsones, hvis den dømte holder sig fra at begå lignende lovovertrædelser.

Havarikommissionen har i en foreløbig rapport om ulykken fastslået, at de låsemekanismer, som skulle holde lasten fast på godstogets vogne, var utilstrækkelige.

Kombineret med et kraftigt blæsevejr har det efter alt at dømme været grunden til, at en trailer med ølkasser blæste af toget og ramte et modkørende passagertog.

Havarikommissionens endelige rapport er endnu ikke klar.

Også hos Fyns Politi foregår der en efterforskning med relation til ulykken. Den skal fastslå, om nogen kan stilles strafferetligt til ansvar i sagen. Ifølge Ritzaus oplysninger afventer efterforskning, at Havarikommissionen færdiggør sin endelige rapport.

Annonce
112

Mentalerklæring: Stærkt seksuelt afvigende - svært perverteret

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj