En 42-årig mand fra Østrup ved Veksø blev søndag eftermiddag fundet dræbt under et træ, han selv havde fældet. Manden blev fundet af sin bror.
En 42-årig mand fra Østrup ved Veksø blev søndag eftermiddag dræbt under træfældning på sin egen grund. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Manden fik det væltende træ ned over sig, og han blev efterfølgende fundet fastklemt og død under træet.
Ifølge politiets vagtchef var det den 42-åriges egen bror, der gjorde det uhyggelige fund.
/ritzau/