Politiet i Nordjylland er kommet ud til Hirtshals Havn, hvor en mand er fundet druknet i havnen. Politiet kender ikke identiteten på manden.
En mand er fundet druknet i havnen på Hirtshals. Det bekræfter Nordjyllands politi overfor Ritzau.
De er nu gået i gang med at opklare de nærmere omstændigheder.
- I første omgang skal vi have fundet ud af, hvem det er. Og derfra skal vi have fundet ud af under hvilke omstændigheder, det er sket, oplyser vagtchef hos Nordjyllands politi, Per Vagn Nielsen.
Politiet blev gjort bekendt med den druknede mand gennem en person, der så ham liggende i vandet.
- Det er en, der er gået forbi og har set, at der ligger en mand i havnen. Og han ringer så til alarmcentralen, siger Per Vagn Nielsen.
Politiet har en patrulje på stedet, og det lokale bådberedskab har en båd i vandet.
/ritzau/