Annonce
112

Mand fortsat i kritisk tilstand efter skud i København

Det var på en vandpibecafé på Åboulevard i København, at en mand blev ramt af skud lørdag aften. Foto: Rasmus Schaal Linneberg/Free

Lørdag er tredje dag i træk, at der er skudt i københavnsområdet. En 39-årig mand er i kritisk tilstand.

En mand er søndag morgen fortsat i kritisk tilstand, efter at han lørdag aften blev ramt af skud på en vandpibecafé i København.

Det skriver Københavns Politi på Twitter kort efter klokken syv søndag morgen.

- Den forurettede blev ramt af et skud i hovedet og er fortsat i kritisk tilstand. Nærmere information tilgår i løbet af formiddagen, oplyses det.

Ifølge TV 2 er offeret identificeret, og der er tale om en 39-årig mand. Politiet kan ikke oplyse noget om hans nationalitet.

Politiet modtog en anmeldelse om skud lørdag aften klokken 21.38.

Manden, der blev ramt, blev ifølge politiet skudt inde på en vandpibecafé, der ligger på Åboulevard 39 mellem Frederiksberg og Nørrebro. Fire til seks personer var til stede.

Ifølge politiet flygtede den formodede gerningsmand efterfølgende fra stedet. Det vides ikke, om der var flere gerningsmænd.

- Efterforskningen af aftenens skyderi på Åboulevard fortsætter, skriver politiet søndag morgen på Twitter.

Eventuelle vidner opfordres til at kontakte politiet.

Politiet har tidligere beskrevet den formodede gerningsmand som "en ung mand med fuldskæg" og mørkt hår, cirka 175 centimeter høj.

Han bar ifølge politiet mørkt tøj, sort jakke, sorte eller blå bukser, sorte sko og handsker og et sort mundbind. Det signalement gælder stadig.

Det er tredje dag i træk, at der er anmeldelser om skud i københavnsområdet.

Torsdag blev en mand dræbt af skud på Nørrebro. Fredag blev en 17-årig dreng ligeledes dræbt af skud, mens en 15-årig dreng og en 28-årig mand blev sårede i Islev i Rødovre Kommune lidt uden for København, da der blev afgivet skud i en frisørsalon.

Politiet har indtil videre ikke kunnet oplyse, om episoderne har forbindelse til hinanden.

Københavns Politi har tidligere oplyst, at den mand, der blev dræbt på Nørrebro, er kendt af politiet "i bandesammenhæng".

Politiinspektør Rasmus Bernt Skovsgaard fra Københavns Politi sagde lørdag aften, at de altid er meget forsigtige med at konkludere, hvad der er årsag til sådanne episoder.

Men lørdagens skyderi gør, at de i højere grad end tidligere arbejder ud fra en hypotese om, at de er relateret til bande- og rockermiljøet.

- Det er klart, at med de episoder og hændelser, der har været, er det en hypotese, der fylder mere og mere, sagde han på en pressebriefing.

Samtidig har Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag anført skudepisoden i Rødovre som én blandt "en række voldelige hændelser i Storkøbenhavn, som vurderes at have relation til rocker- og bandemiljøet".

Lørdag har Michael Hellensberg, der er linjechef i efterforskningen i politikredsen, meddelt til Ritzau, at man arbejder efter flere "hypoteser", og at man "ikke udelukker noget".

Både Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi har fredag indført visitationszoner som følge af skyderierne.

Politiinspektør ved Københavns Politi Rasmus Bernt Skovsgaard orienterer pressen om et skyderi på grænsen mellem Frederiksberg og Nørrebro lørdag. Foto: Rasmus Schaal Linneberg/Free
  • IMG_1086
    Det var på en vandpibecafé på Åboulevard i København, at en mand blev ramt af skud lørdag aften. Foto: Rasmus Schaal Linneberg/Free
  • IMG_1080
    Politiinspektør ved Københavns Politi Rasmus Bernt Skovsgaard orienterer pressen om et skyderi på grænsen mellem Frederiksberg og Nørrebro lørdag. Foto: Rasmus Schaal Linneberg/Free
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing