Annonce
112

Mand idømmes fængsel i første straffesag om matchfixing

En 28-årig mand er fundet skyldig i at have tjent penge på at arrangere resultatet af to fodboldkampe.

I danmarkshistoriens første retssag om matchfixing idømmer Københavns Byret tirsdag eftermiddag en 28-årig mand et års betinget fængsel for groft bedrageri.

Retten finder det bevist, at sagens hovedtiltalte i samarbejde med flere daværende fodboldspillere fra Hvidovre IF har fixet resultatet af to fodboldkampe i 1. division i 2010.

Den 28-årige frifindes dog for at have informeret en filippinsk organisation om en af kampene, hvilket skulle have fået organisationen til at spille to-tre millioner kroner på kampen.

Den dømte har tidligere erkendt sin skyld, men har siden trukket tilståelsen tilbage. Nu nægter han sig skyldig og anker derfor dommen til landsretten.

I byretten har den 28-årige forklaret sin tilståelse med, at han frygtede for sin sikkerhed i en afpresningssag, men at politiet betingede sin beskyttelse med, at han fortalte om sin viden om matchfixing. Men det tror retten altså ikke på.

- Der er tale om groft bedrageri. Man har udnyttet en vildfarelse hos spiludbydere og andre spillere, mener retsformanden.

Sagens anden tiltalte, 26-årige MB, frifindes.

Han var tiltalt for at have spillet 10.000 kroner på udfaldet af kampen mellem Vejle og Hvidovre den 14. november 2010.

Inden da skulle den hovedtiltalte, MT, have fortalt ham, hvordan kampen ville ende.

Også MB har tidligere tilstået forbrydelsen, men kom efterfølgende på andre tanker. Hans tidligere tilståelse er ikke nok til at dømme ham i sagen, mener retten.

- Der er ikke tale om en præcis og detaljeret forklaring i politirapporten. Vi har vurderet, at de andre beviser ikke er afgørende, lyder det fra retsformanden.

Den anden fodboldkamp, som sagen drejer sig om, er et opgør mellem FC Hjørring og Hvidovre den 24. oktober 2010. Her var det ifølge politiet aftalt, at FC Hjørring skulle score minimum fire mål mod Hvidovre.

Hvidovre tabte kampen 2-4. Det sikrede ifølge anklagemyndigheden MT og fem andre mænd, der stadig er sigtet i sagen, en udbetaling på omkring 300.000 kroner ved at spille for omkring 100.000 kroner.

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t