Annonce
112

Mand idømt et års fængsel for økseangreb

Øksen skar ind i halsmuskulaturen og efterlod et fem centimeter langt sår, da en kvinde blev angrebet af sin samlever i august. Tiltalte fortalte i retten, at de to skændes hver dag, og at hun jævnligt beskylder ham for utroskab. Foto: Anders Knudsen

Skar kæreste i halsen med økse - parret er stadig sammen.

FUGLSE Dommen lød på et års fængsel, da 41-årige Mogens Ib Jensen onsdag eftermiddag var i Retten i Nykøbing, tiltalt for blandt andet at angribe sin samlever med en økse.

Sagen stammer fra 2. august, hvor han i et skænderi smed kæresten, som han stadig er sammen med, på gulvet, holdt hende nede med halsgreb og siden skar hende i halsen med en økse. Det skete ved deres hjem nær Fuglse og gav et anklageskrift på legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

Tiltalte er tidligere straffet og var på gerningstidspunktet i en prøvetid efter en dom fra 2018. Det var ifølge dommeren en skærpende omstændighed og udløste en straf fra det tidligere forhold.

"Han dræber mig"

Anmelderen af sagen fik sig en aften, han aldrig glemmer, den dag angrebet fandt sted.

- Han kom løbende efter mig med en hæksaks. Jeg benede som en sindssyg, for jeg var fandeme bange for mit liv, fortalte han retten om aftenen, hvor han kort forinden, ved 19-tiden, havde nydt en smøg ved sin nærliggende ejendom.

Herfra så han en bil komme kørende i "sindssyg" fart. Han spurgte en nabo, hvem der kørte sådan og fik at vide, at det var tiltalte, som han opsøgte for at høre til det. Ved dennes hus så han tiltalte og dennes samlever i ophedet diskussion foran huset, hvor forurettede anklagede tiltalte for utroskab. De forsvandt ind i huset, men snart efter kom kæresten løbende ud.

- Hun råbte "han dræber mig, han dræber mig, han dræber mig. Ring til politiet", fortalte vidnet, der så, at hun blødte, men ikke så overfaldet.

Da han bad Mogens Ib Jensen, der ifølge sig selv var meget beruset, tage det roligt, lød svaret, at han skulle blande sig uden om. Da blev hæksakse-jagten indledt. Den endte hurtigt, da tiltalte faldt i en hæk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Græd i vidneskranken

En politimand, der var på gerningsstedet og optog forurettedes vidneudagn, vidnede også. Hun sagde både, hun ikke ville udtale sig og gjorde alligevel dette. Det fik forsvareren til at bede retten se bort fra udsagnet, der heller ikke var gennemlæst eller underskrevet af forurettede. Hun og Mogens Ib Jensen har boet sammen i de otte år, de har været kærester. Parret har et barn sammen, som dog ikke bor med dem.

Heller ikke i retten, hvor hun grædende indtog vidneskranken, ønskede hun at udtale sig, mens fotografier af hendes tilstand efter overfaldet blev brugt som dokumentation. Her sås flere mærker og det fem centimeter lange og én centimeter dybe sår, som øksen havde skåret ind i halsmuskulaturen. Det krævede fem sting på skadestuen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Modtog dommen

Mogens Ib Jensen indrømmede i vidneskranken, at der havde været husspetakler, men derudover var hans forklaring en anden. Han fortalte, at uoversenstemmelsen skyldtes, at parret var uenige om, hvorvidt de skulle til et biltræf. Kæresten kastede flere ting efter ham og væltede et marmorbord over hans tæer, hvorefter han tvang hende ned på gulvet og holdt hende nede for at få hende til at slappe af.

Hans afviste at have taget kvælertag på hende. Ifølge ham sled kæresten sig fri og løb ud af huset, Senere gik han ud for at finde hende og faldt da sammen med hende i en hæk. Såret på hendes hals mente han skyldtes glasskår fra en masse glas, der væltede ned fra marmorbordet og blev knust, da det væltede.

Den forklaring godtog dommeren og de to domsmænd ikke, selvom der fandtes en økse på adressen, der imidlertid ikke havde DNA fra forurettede.

Efter tre kvarters votering lød dommen, som tiltalte modtog. Den landede midt mellem anklagerens og forsvarerens påstande, omend sidstnævnte ønskede frifindelse, da tiltalte erklærede sig uskyldig.

  • Øksen skar ind i halsmuskulaturen og efterlod et fem centimeter langt sår, da en kvinde blev angrebet af sin samlever i august. Tiltalte fortalte i retten, at de to skændes hver dag, og at hun jævnligt beskylder ham for utroskab. Foto: Anders Knudsen
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing