Annonce
112

Mand kvalte kæreste for at få hendes sjæl ud af sin krop

Anklager og forsvarer vil have en 25-årig mand idømt psykiatrisk anbringelse for drab på kæreste sidste år.

Det var for at få kærestens sjæl ud af sin krop, at en i dag 25-årig mand i januar sidste år slog hende ihjel.

Det er kommet frem i Retten på Frederiksberg onsdag.

Her læser den 25-åriges forsvarer, advokat Anders Schønnemann Olesen, en tilståelse op, som hans klient har givet til politiet i december.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 25-årige fik det i sommeren 2021 dårligt. Han fik smerter, som han beskrev som 20 ud fra en smerteskala fra et til ti.

På et tidspunkt hører han en stemme i sit hoved. Han genkender den. Han har hørt den to-tre gange før. Men den gjorde ham forvirret, han begyndte at ryste og sprælle i kroppen og fik svært ved at få vejret.

For at tøjle stemmen forsøgte han at få den til at manifestere sig et sted i hans krop - maven, halsen eller lignende - så den hviskende satte sig der.

- Det føltes som elektricitet i kroppen, læser forsvareren op af tilståelsen.

Retten og anklagemyndigheden er gået med til en usædvanlig fremgang, hvor det ikke som sædvanlig er anklageren, der begynder med at udspørge den tiltalte.

I stedet er det alene forsvareren, der fører ordet, og han læser blot op af forklaringen, og så kan den tiltalte gribe ind undervejs ved uklarheder, eller hvis der står noget forkert.

Den 25-årige mente, at en jinn - en slags ånd - havde besat ham. Han oplevede, at den talte til ham, og han svarede den. Den forsøgte angiveligt at bilde ham ind, at den var hans kærestes sjæl, fremgår det.

Den gav ordrer og sagde, at han til sin kæreste gennem mange år skulle sige, at han havde været hende utro.

Det gjorde han, og hans hjerte faldt lidt til ro. I stedet fik kæresten hjertebanken.

Det overbeviste manden om, at stemmen rent faktisk var kærestens sjæl.

- Jo mere den fik hende til at hade ham, jo mere hjalp det, læser Anders Schønnemann Olesen op.

Men han ønskede den ikke i sin krop, og han brød sig ikke om de ordrer, den gav.

Hvad oplevede du, der skete, hvis du ikke fulgte ordrer, spørger forsvareren i retten.

- Så blev jeg faktisk tortureret af fysisk smerte, svarer den 25-årige kort.

Parret går fra hinanden i slutningen af 2021, og det er ifølge den 25-årige en lettelse. Men jinnen er der stadig, og hans ene ben ryster.

Han vil brænde en kasse, kæresten har med minder fra deres forhold, i håb om at slippe af med stemmen. De mødes sent om aftenen den 2. januar 2022.

Han beder hende efter eget udsagn flere gange om at få kassen, som betyder så meget for hende, men hun vil ikke hente den til ham.

- Han tænkte, at det måtte ende på den ene eller den anden måde. Det var, "som om han slukkede", og han var klar til at skære sit ene ben af, læser forsvareren.

Manden beder sin kæreste om at sætte sig over til ham, og efter et-to sekunder lægger han sin underarm om hendes hals og klemmer til. Det gør han i 40-50 sekunder, til hun dør.

Bilen med liget kører han til Amager Strandpark og ud i vandet, hvor han efterlader den.

Manden har i retten tilstået både drab, at have udøvet vold mod kvinden ved en tidligere episode og usømmelig behandling af hendes lig.

Både anklager og forsvarer ønsker manden idømt en dom til psykiatrisk anbringelse. Han sidder i forvejen varetægtsfængslet i psykiatrien.

Sagen ventes afgjort 23. maj.

/ritzau/

Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

112

Fik slag i hovedet på marken