Annonce
112

Mand skød tidligere ven i hovedet og idømmes ti års fængsel

Tirsdagens retsmøde foregik i retssal 60 i Københavns Byret, hvor der var mødt så mange pårørende op, at der ikke var plads til alle. (Arkivfoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
27-årig mand er skyldig i drabsforsøg efter at have skudt en tidligere ven. Dømte sagde, det skete i nødværge.

Et nævningeting i Københavns Byret har tirsdag kendt en 27-årig mand fra Kastrup skyldig i drabsforsøg og har idømt ham ti års fængsel.

Marco Georg Jensen var tiltalt for at have skudt en 29-årig mand tre gange - herunder to gange i hovedet. Offeret overlevede.

Den 27-årige erkendte at have skudt, men han har forklaret, at det skete i nødværge. Det har retten dog afvist.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den dømte og offeret var tidligere venner. Efter at venskabet med den 29-årige var gået i stykker, havde den 29-årige - ifølge den nu dømte - længe været truende. Marco Georg Jensen havde derfor anskaffet sig en pistol.

Sent på eftermiddagen 8. november sidste år mødte den 29-årige op ude foran Marco Georg Jensens lejlighed i Kastrup.

Den 27-årige, der kunne se den 29-årige ud af sit køkkenvindue, opfattede sin tidligere vens ageren som truende, og han gik derfor ned på gaden med sin nyligt anskaffede pistol.

Marco Georg Jensen skød kort efter at være kommet ud af døren tre gange mod den 29-årige. Først to gange og derefter - da offeret lå på jorden - én gang mere.

Gerningsmanden blev hurtigt derefter anholdt. Han ringede nemlig selv til politiet og fortalte, hvad der var sket.

- Min kammerat har truet mig på livet flere gange, så jeg havde skaffet mig en pistol, og så stod han uden for min opgang, og nu har jeg skudt ham i selvforsvar.

- Det var mig eller ham, sagde den 27-årige i opkaldet til politiet, der er blevet afspillet i retten.

Men nævningetinget købte altså ikke forklaringen om, at det skete i selvforsvar. Den 29-årige havde ikke en pistol på sig, hvilket Marco Georg Jensen troede. Den 29-årige har forklaret, at han var mødt op for at rede trådene ud og lægge låg på konflikten, hvilket retten lægger til grund.

Retten påpeger samtidig, at den 29-årige i forbindelse med episoden ikke havde forsøgt at angribe sin tidligere ven.

Den dømte har afvist, at han med skuddene prøvede at slå den 29-årige ihjel, men ifølge retten må han have anset det som overvejende sandsynligt, at skuddene ville dræbe den 29-årige.

Anklager Thasi Louise Nørskov-Jensen argumenterede for, at Marco Georg Jensen skulle idømmes fængsel i 12 år. Hun pegede på, at det var en skærpende omstændighed, at skuddene blev afgivet i det offentlige rum.

Den 27-åriges forsvarsadvokat, Jan Torp Hansen, mener, at det er en formildende omstændighed, at hans klient selv ringede til politiet.

Advokaten argumenterede derfor for, at den 27-årige skulle straffes med fængsel i otte år.

Han ankede dommen på stedet.

/ritzau/

  • En mand er tiltalt for at kaste med kanonslag mod politiet,
    Tirsdagens retsmøde foregik i retssal 60 i Københavns Byret, hvor der var mødt så mange pårørende op, at der ikke var plads til alle. (Arkivfoto). Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt