Annonce
112

Markant stigning i anmeldelser om løse hjulbolte

Antallet af anmeldelser om løse hjulbolte er steget med 393 på tre uger, oplyser Rigspolitiet. Siden årsskiftet har politiet modtaget 636 anmeldelser. Foto: /ritzau/Dalsgaard Miriam/arkiv

(OPDATERET MED GUIDE OG TABEL): Politiet har i år modtaget 636 anmeldelser om løse hjulbolte. Der er sket en stor stigning de seneste uger.

Det strømmer ind med anmeldelser om løse hjulbolte. Således er antallet af anmeldelser om løse hjulbolte steget med 393 på tre uger. Det oplyser Rigspolitiet.

19. juni opgjorde politiet antallet af anmeldelser i år til 243, og tre uger senere, 10. juli, er antallet oppe på 636.

Tallene viser, at anmeldelserne er fra politikredse i hele landet.

Hen over sommeren har løsnede hjulbolte været skyld i flere farlige situationer.

En af de seneste tilfælde var ifølge TV2 Bornholm mandag aften, da en bilist mistede herredømmet over sin bil og opdagede, at boltene var blevet løsnet på bilens hjul.

På Bornholm er man nu oppe på 11 anmeldelser, hvilket gør politikredsen til den med det laveste antal. Det er politiet i Nordsjælland, Midt- og Vestjylland og Midt- og Vestsjælland, der har modtaget flest anmeldelser.

I Midt- og Vestjylland er antallet af anmeldelser på 78. Kommunikationsrådgiver Mette Helm fortæller, det muligvis kan skyldes fænomenet "copycat" - at man kopierer forbrydelsen.

- Man ser en gang imellem, at folk i en stor misforståelse lader sig inspirere af noget, som andre har gjort. Det kan også være, at folk ikke har fået skiftet deres dæk ordentligt.

- Men vi undrer os over, at vi ikke får nogle henvendelser fra folk, der ved, hvem der står bag. Når et problem er så stort og udbredt i hele landet, ville der typisk være nogen, som er vidne om, hvem der står bag, siger hun.

Politiet modtog den første anmeldelse om løsnede hjulbolte på biler i marts.

Den kom fra en mand i Ringsted. Han opdagede, at nogen havde løsnet hjulboltene på hans bil i ly af mørket. Senere har det vist sig at være den første af en lang række lignende episoder rundt om i landet.

Politiet har tidligere oplyst, at man vil blive sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 252, hvis man løsner hjulboltene på en bil. Det handler om, at man på hensynsløs måde bringer andres liv eller førlighed i fare.

Rigspolitiet oplyser, at der ikke nødvendigvis ligger forbrydelser bag anmeldelserne. Der kan også være tale om eksempelvis nylige hjulskift, som årsag til at hjulboltene har løsnet sig.

Lone Otto, der er leder i FDM's tekniske afdeling, har tidligere forklaret, at de løse bolte kan skyldes noget så simpelt, som at mekanikeren eller folk selv ikke har fået spændt boltene ordentligt efter ved skiftet til sommerdæk.

København: I løbet af sommeren har der været mange historier om løsnede hjulbolte, og det er strømmet ind med anmeldelser om løse hjulbolte hos Rigspolitiet. Det viser en ny opgørelse.
Der behøver ikke at være noget kriminelt bag de løsnede hjulbolte. En forklaring kan også være, at boltene har løsnet sig efter eksempelvis et hjulskift.

Her er politiets opgørelse for anmeldelser i de forskellige politikredse modtaget siden årsskiftet indtil 10. juli. Som I kan se, er Lolland og Falster i top fem:

* Nordsjælland: 81.
* Midt- og Vestsjælland: 79.
* Midt- og Vestjylland: 78.
* Sydsjælland og Lolland-Falster: 68.
* Fyn: 64.
* Nordjylland: 63.
* Østjylland: 50.
* Københavns Vestegn: 49.
* Sydøstjylland: 42.
* Syd- og Sønderjylland: 32.
* København: 19.
* Bornholm: 11.

Tallene baserer sig på Rigspolitiets overvågning og på de tal, det er muligt at trække ud af politiets sagsstyringssystem.

Kilder: Rigspolitiet

Sådan tjekker du dine hjulbolte:

* Rusk eller ryk hårdt i bilen tre-fire gange, før du sætter dig ind. Hvis det knager eller banker fra hjulene, kan boltene være løse.

* Test bilen ved at lave en hård opbremsning, mens du kører i lav hastighed. Hvis du hører lyde fra hjulene, kan der være problemer.

* Gå en runde med en hjulnøgle og spænd efter.

* Køb låsebolte eller låsetoppe, der ikke kan skrues løs med en almindelig hjulnøgle.

Oftest vil man kunne mærke, hvis hjulboltene er løse.
Bilen kan hoppe, det kan banke i rettet, eller det kan føles, som om bilen sejler lidt frem og tilbage.



Kilder: Mekaniker ved Autobutler Jacob Jensen og afdelingslederen for teknisk afdeling i FDM, Lone Otto
/ritzau

  • Markant stigning i anmeldelser om løse hjulbolte
    Antallet af anmeldelser om løse hjulbolte er steget med 393 på tre uger, oplyser Rigspolitiet. Siden årsskiftet har politiet modtaget 636 anmeldelser. Foto: /ritzau/Dalsgaard Miriam/arkiv
Annonce
112

Mentalerklæring: Stærkt seksuelt afvigende - svært perverteret

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Verdensstjerne kommer til Lolland

Lokal nyt

Undrer sig: Beslutning truffet på dårligt belyst grundlag

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer