Natten til torsdag brød ukendte gerningsmænd ind forretningen Vagn Larsen i Nykøbing. Politiet efterlyser vidner.
Tre maskerede mænd brød natten til torsdag ind i tøjforretningen Vagn Larsen i Nykøbing.
Ved indbruddet er der blevet knust en glasdør med nogle brosten, men om der er stjålet noget, kan lokalpolitiet i Nykøbing ikke oplyse.
Det var et vidne, der efterfølgede kunne fortælle, at gerningsmændene bar hvide dragter og masker. Ligeldes så vidnet mændene køre væk i en Volvo Stationcar i retning mod Kvickly.
Politiet fik anmeldelsen omkring klokken 02.00, og var efterfølgende ude for at kigge efter gerningsmændene. Ifølge Arne Holdensen fra lokalpolitiet i Nykøbing dog uden held.
Politiet vil dog fortsat gerne i kontakt med vidner, der har set eller hørt noget, eller som har yderligere oplsyninger om bilen.
Indbruddet er i øvrigt det andet inden for ganske kort tid. Natten til den 30. marts var der nemlig også indbrud i forretningen, og den gang gik tyvene efter tøj af mærket Gant og undertøj af mærket Bjørn Borg.