En brand i en transformerstation betyder, at det meste af Skagen torsdag eftermiddag er uden strøm.
Det skriver Nordjyllands Beredskab i en opdatering på det sociale medie Twitter.
Fra Nordjyllands Politi lyder det, at man sammen med beredskabet er til brand i en transformerstation.
- Vi er til stede, sammen med Beredskabet, på Frederikshavnsvej 200, Skagen, hvor der er brand omkring en transformerstation.
- Umiddelbart giver det strømproblemer i Skagens-området, lyder det.
Beredskabet skriver desuden, at der også er godt ild i et naturområde omkring transformerstationen.
Ifølge Ekstra Bladet er der tale om et område på cirka 200 kvadratmeter.
/ritzau/