Annonce
112

Ministre beskyldes for at have ført kampagne mod Sanjay Shah

Retten i Glostrup hører mandag finansmands forsvarere beskylde ministre for at have overtrådt menneskeretten.

Bare en uge før, den enorme straffesag mod den britiske finansmand Sanjay Shah efter den oprindelige plan skulle være indledt, beder hans forsvarere Retten i Glostrup om at afvise sagen.

Han er tiltalt for at have bedraget den danske statskasse for ni milliarder kroner. Det skal være sket ved uberettiget refusion af udbytteskat. Han nægter sig skyldig.

Men resultatet af adskillige års efterforskning skal altså slet ikke bedømmes af retten, lyder kravet fra den 53-åriges to forsvarere i et retsmøde mandag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sagen er nemlig på forhånd blevet forurenet af udtalelser fra forskellige ministre og en ledende anklager gennem mange år, lyder påstanden fra advokaterne Kåre Pihlmann og Mikael Skjødt.

Offentlige udtalelser om for eksempel "habit-kriminelle", "kynisk og nøje planlagt bedrageri" og "professionelle storsvindlere" læses op i retten.

Problemet er, at ministre som Peter Hummelgaard, Morten Bødskov, Karsten Lauritzen og Jeppe Kofod ikke har udvist den diskretion og forsigtighed, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol forlanger, når højt placerede myndighedspersoner udtaler sig om ikke afgjorte straffesager - i hvert fald ifølge forsvarernes opfattelse.

Enhver borger har ret til en retfærdig rettergang, står der i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og det involverer også, at man anses for uskyldig, indtil det modsatte er fastslået ved dom.

At denne rettighed er blevet krænket af de fremtrædende politikere, bør få den drastiske konsekvens, mener forsvarerne. De kan dog ikke pege på fortilfælde fra retspraksis.

Argumentet for afvisning af sagen er, at der er en risiko for, at de lægdommere, der skal være med til at afgøre straffesagen, er blevet påvirket.

- Det kan være vanskeligt at finde en lægdommer, der ikke har hørt udtalelser om en habitklædt kriminel, der har begået et kynisk og nøje planlagt bedrageri, siger advokat Kåre Pihlmann.

- Der er tale om ministerudtalelser, som rammer med en særlig tyngde henset til den tillid, ministre nyder i offentligheden, siger han. Undervejs i sit indlæg bruger han ordet "kampagne" om udtalelserne.

Mandag eftermiddag får anklagemyndigheden ordet.

På dagsordenen mandag er også en aflysning af nogle af de allerede planlagte 60 retsmøder.

Egentlig skulle sagen begynde 2. oktober. Men Sanjay Shah er endnu ikke blevet udleveret fra Dubai, hvor han har strittet imod en udlevering.

/ritzau/

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t