Annonce
112

Mistænkt plejefar melder sig syg i sag om overgreb

En 63-årig mand er tiltalt for at have voldtaget og mishandlet en plejedatter, som dengang var syv år.

En tidligere plejefar, der i 2008 blev dømt for vold og overgreb mod tre plejebørn, er nu anklaget i en ny sag om voldtægt af en plejedatter.

Torsdag formiddag er sagen begyndt ved Retten i Næstved.

Retsmødet startede dog ikke uden udfordringer, da mandens forsvarsadvokat, David Neutszky-Wulff, måtte meddele, at hans klient ikke kunne møde op på grund af "alvorlig sygdom".

Forsvareren ønskede derfor, at retsmødet blev udsat.

- Ikke mindst når der er tale om en sag, hvor vidneforklaringer er helt afgørende, og det handler om noget, der ligger 14 år tilbage i tiden, bør min klient være til stede, sagde David Neutszky-Wulff.

Dog besluttede dommer Anders Martin Jensen, at de planlagte afhøringer af vidner skal gennemføres torsdag, trods tiltaltes fravær.

Ifølge anklageskriftet var offeret syv år gammel, da overgrebene begyndte. De stod angiveligt på i perioden 2006 til 2007 i Skælskør, hvor hun var anbragt hos en plejefamilie.

Næsten dagligt gik den i dag 63-årige mand ind på pigens værelse, hvor han forgreb sig på hende og voldtog hende, fremgår det af anklagen.

Derudover skal han have truet pigen med at slå hende ihjel, hvis hun fortalte andre om overgrebene og "næsten dagligt" have tildelt hende kraftige lussinger i ansigtet og slag på kroppen.

Der skulle dog gå godt ti år, inden pigen i efteråret 2017 meldte sin tidligere plejefar til politiet for overgrebene.

Selv nægter manden sig skyldig.

Torsdag er det planen, at der skal afhøres fire vidner. Blandt vidnerne er det formodede offer. Hendes forklaring vil dog blive afgivet bag lukkede døre.

De øvrige vidner har ligesom hende været i pleje hos den tiltalte mand og hans hustru.

Den 63-årige mand er tidligere dømt for overgreb mod børn og fungerer derfor ikke længere som plejefar.

I 2008 blev han idømt fem års fængsel for seksuelle overgreb og vold mod to søstre, som havde boet hjemme hos ham.

Han blev i den sag også dømt for vold og blufærdighedskrænkelse mod en tredje søster.

Pigerne blev udsat for overgrebene, mens de boede hos plejefamilien fra 1999 til 2005.

Den tidligere plejefar blev oveni fængselsstraffen dengang dømt til også at betale 180.000 kroner samlet til de tre søstre.

Dommen blev senere stadfæstet af landsretten.

To af ofrene stod i 2016 frem i TV2-dokumentaren "Anbragt i helvede".

Her fik seerne indblik i en barndom, som var kendetegnet af vold og seksuelt misbrug.

Der ventes fredag at falde dom i den aktuelle sag.

Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen