Annonce
112

Møbelkæde anklaget for ulovligt kundekartotek

Ved et tilsynsbesøg fandt Datatilsynet et gammelt it-system med oplysninger om 350.000 kunder.

I strid med reglerne har møbelkæden ILVA opbevaret oplysninger om cirka 350.000 kunder, mener anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.

Selskabet bag møbelkæden er derfor blevet anklaget for overtrædelse af EU's persondataforordning, også kaldet GDPR.

- Der er tale om den første prøvesag, som Rigsadvokaten har udvalgt med henblik på at fastlægge en praksis på området, siger specialanklager Jan Østergaard.

Prøvesagerne skal være med til at fastlægge en række principielle spørgsmål på området. Blandt andet, hvor høj straffen skal være. Datatilsynet har til politiet indstillet, at der gives en bøde på halvanden million kroner.

Jan Østergaard fortæller til Ritzau, at anklagemyndigheden i anklageskriftet ikke har opgivet noget om bødekravets størrelse. Ifølge ham spiller en række af parametre nemlig ind i strafudmålingen.

Grundlaget for bødens størrelse er virksomhedens omsætning. Og ud fra sagens omstændigheder i øvrigt fastsættes så en procentsats, og bødens størrelse beregnes.

- Vi ønsker at stille retten frit med hensyn til udmålingen af straffen, siger Jan Østergaard.

Sagen opstod, da Datatilsynet tilbage i efteråret 2018 gennemførte et tilsynsbesøg hos ILVA A/S. Baggrunden for besøget var de nye persondataregler, som trådte i kraft i maj 2018.

Forordningen stiller en række strengere krav til virksomheders håndtering af personoplysninger end de gamle regler i persondataloven.

Ved besøget fandt Datatilsynet et gammelt it-system, som indeholdt navne og adresser, telefonnumre og e-mails på kunder. Der var samtidig oplysninger om deres købshistorik.

Datatilsynet mente ikke, at kartoteket var foreneligt med de nye GDPR-regler. De kræver nemlig, at der er fastsat nogle frister for, hvornår oplysninger, som ikke længere er nødvendige at opbevare, skal slettes.

Samtidig siger reglerne, at en virksomhed skal kunne dokumentere, at oplysningerne rent faktisk er blevet slettet.

Hos ILVA oplyser økonomidirektør Martin Krogh til Ritzau, at selskabet ikke har nogen kommentarer til sagen, så længe den er under behandling.

Martin Krogh fortalte i juni, da Datatilsynet oplyste om anmeldelsen, til erhvervsmediet Finans, at selskabet har strammet procedurerne.

- Vi må erkende, at vi ikke har fået slettet de data til tiden. Op til ikrafttræden af de nye dataregler var vi mange systemer igennem. Det omtalte system er opdateret, så alle data er slettet i forbindelse med sagen, sagde han.

Østjyllands Politi oplyser, at sagen er sendt til Retten i Aarhus, men at det endnu ikke er bestemt, hvornår den bliver gennemført.

Ud over sagen mod ILVA har Datatilsynet anmeldt en anden tilsvarende sag. I den er taxaselskabet 4x35 anmeldt for at gemme kundeoplysninger fra knap ni millioner taxature. Endnu er der ikke taget stilling til, om der skal rejses tiltale i den sag.

Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

112

Fik slag i hovedet på marken