Annonce
112

Mor og ekspartner idømt fire års fængsel hver for misbrug af små døtre

Overgrebene fandt sted over en flere måneder lang periode på Midtsjælland. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 35-årig kvinde og hendes 47-årige ekspartner er idømt fængsel for seksuelt misbrug af kvindens døtre.

En 47-årig mand og hans 35-årige kvindelige ekspartner er fredag idømt fire års ubetinget fængsel hver for seksuelt misbrug af kvindens to døtre, der begge er under 12 år.

Det oplyser sagens anklager, John Catre Nielsen.

Overgrebene fandt sted over en flere måneder lang periode på Midtsjælland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidligere fredag blev de ved Retten i Roskilde kendt skyldige i andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse begået mod pigerne.

Derudover er de fundet skyldige i deling af børnepornografisk materiale, mens alene den 35-årige kvinde er fundet skyldig i incest.

De blev omvendt frifundet for fuldbyrdet voldtægt.

Netop det faktum tager anklageren til efterretning.

- Men jeg er tilfreds med, at retten har fundet, at der er tale om en sag af så voldsom karakter, at man har valgt at udmåle en lang straf, siger han.

Alle voterende i nævningesagen lagde ved strafudmålingen vægt på, at det havde været de tiltaltes hensigt at nedbryde pigernes seksuelle grænser, så de kunne deltage i og tage initiativ til seksuelle handlinger.

Derudover blev der lagt vægt på, at kvinden som mor til pigerne havde udnyttet det særlige tillidsforhold, som følger af familieforholdet, lyder det.

Manden er desuden blevet idømt et besøgs- og boligforbud. Det betyder ifølge anklageren, at han ikke må have børn i sin bolig, og at der må ikke komme børn uden ledsager på besøg.

Retten fastslår, at eksparret har blufærdighedskrænket søstrene ved at have haft sex i deres påsyn.

Bevismaterialet mod dem har omfattet videomateriale, billeder og en over 2000 siders lang korrespondance mellem eksparret på beskedtjenesten Messenger, skriver sn.dk

Under sagen har moren ifølge mediet forklaret, at hun havde et godt forhold til sine døtre, men at "hun i bagklogskabens lys godt kan se, at forholdet ændrede karakter undervejs".

Det er kommet frem i retten, at manden skrev til den 35-årige kvinde, at "sex mellem mor og datter kunne være fedt at opleve irl (i virkeligheden, red.)"

Til det svarede døtrenes mor "never say never (aldrig sig aldrig, red.)", skriver sn.dk.

Søstrene blev ved dommen hver tilkendt en tortgodtgørelse på 150.000 kroner.

Eksparret vil overveje, om de vil anke dommen til landsretten.

/ritzau/

  • Dom i sag om iransk attentat-forsøg i Ringsted
    Overgrebene fandt sted over en flere måneder lang periode på Midtsjælland. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand