Annonce
112

Morsingbo får betinget fængsel for at have pædofilidukker

En 61-årig mand er ved Retten i Holstebro dømt for at besidde børnelignende dukker beregnet til sex.

En 61-årig mand fra Mors er fredag idømt 20 dages betinget fængsel for være i besiddelse af sexdukker, som forestiller børn.

Det skriver TV Midtvest.

Dommen er afsagt i Retten i Holstebro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ritzau kunne i sidste uge fortælle, at anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi havde sendt en såkaldt retsmødebegæring til retten med henblik på at få afgjort sagen om pædofilidukkerne som en tilståelsessag.

I retsmødebegæringen fremgår det, at manden på sin bopæl i april i år var i besiddelse af 10 dukker, som efter anklagemyndighedens opfattelse var beregnet til sex, og som forestillede børn.

Det fremgår desuden, at manden i oktober sidste år forsøgte at købe en lignende dukke på nettet. Den blev dog bremset i tolden.

Ifølge TV Midtvest erkendte manden i retten at have været i besiddelse af dukkerne. Dog mente han ikke, at det var alle dukker, som kunne siges at forestille børn.

Læs nyheden hos TV Midtvest her:

Det var retten til dels enig i.

Han blev dømt for besiddelse, for så vidt angår syv af dukkerne, og for at have forsøgt at skaffe endnu en dukke - den, som blev taget af tolden.

Anklagemyndigheden havde i retsmødebegæringen tilkendegivet, at man ville have konfiskeret alle 11 dukker. Men eftersom de tre ikke er fundet ulovlige, bliver de ikke konfiskeret.

Til TV Midtvest fortæller manden, at han købte dukkerne, fordi de var billige, og han afviser at være pædofil. Han fortæller desuden, at han ikke vidste, at dukkerne var ulovlige.

Men det er de. For i 2021 vedtog Folketinget en ny straffebestemmelse i forlængelse af straffelovens eksisterende bestemmelse om børneporno.

Den nye bestemmelse gør det strafbart at besidde pædofilidukker - straffen går fra bøde og op til et års fængsel.

Fremstilling og overdragelse af dukkerne kan straffes med fængsel i op til to år.

At dommen er betinget, betyder, at den i udgangspunktet ikke skal afsones, hvis ellers manden opfylder de betingelser, som retten fastsætter.

Ifølge TV Midtvest valgte den 61-årige morsingbo at acceptere rettens dom og vil altså ikke anke afgørelsen til Vestre Landsret.

Anklagemyndigheden kan inden 14 dage vælge at anke sagen til landsretten.

/ritzau/

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt