En motorcykel og en bil er ved 15-tiden stødt sammen i Nim mellem Horsens og Brædstrup, oplyser politiet.
En motorcyklist er kommet alvorligt til skade ved en ulykke midt på eftermiddagen søndag i landsbyen Nim mellem Horsens og Brædstrup.
- Vi har ikke så mange oplysninger om ulykken endnu, men det ser alvorligt ud for motorcyklisten, siger vagtchef Bent Hedeager Nielsen, Sydøstjyllands Politi.
Politiet fik søndag eftermiddag klokken 15.07 en anmeldelse om, at en motorcyklist var kørt ind i en personbil i den østjyske landsby.
/ritzau/