Annonce
112

Narkobilist dømt i retten

I krydset Maribovej/Løjtoftevej kørte bilisten frem for fuldt stop, står der i anklageskriftet, men han har nu nok snarere overtrådt en vigepligt. Foto: Jan Knudsen

En 28-årig mand kørte råddent med politiet i hælene.

VESTLOLLAND Anklageskriftet omfattede 14 punkter, da en 28-årig mand for nylig var i retten og blev dømt for det hele.

Langt det meste handlede om kørsel. Han blev således dømt for brugstyveri af en Citroën Berlingo og en trailer fra en adresse i Søllested i april 2018. Begge dele erkendte han, om end han kun havde været passager og ikke selv kørt bilen.

Han erkendte også, at han 12. juni 2019 havde kørt bil i Nakskov, selv om han var påvirket af amfetamin og ikke havde noget kørekort, men han nægtede, at han skulle have undladt at stoppe, da politiet gav tegn til det, og at han i krydset Maribovej/Løjtoftevej havde kørt frem for fuldt stop.

Til gengæld erkendte han, at han senere på køreturen havde kørt venstre om et helleanlæg på Vestre Landevej i Stokkemarke.

Ikke længe efter, 29. juni 2019, var den gal igen. Også denne gang havde han kørt med amfetamin i blodet, denne gang i Vesterborg i en Peugeot 206, han selv ejer. Dette forhold erkendte han.

Og 20. oktober 2019 kørte han igen amfetamin-påvirket rundt, endnu en gang i Vesterborg, og nu i en bil, han havde taget fra sin kæreste, hvilket han erkendte. Til gengæld nægtede han, at han skulle have lavet en hasarderet overhaling på et sted, hvor en modkørende måtte trække til siden for at undgå et sammenstød.

Synderegisteret omfattede også et indbrud i en villa på Søllestedgårdvej 20. februar 2018, hvor han sammen med en medgerningsmand havde stjålet to brændeovne. Det erkendte han.

Som nævnt blev han fundet skyldig i det hele, og straffen blev fastsat til 50 dages betinget fængsel med en prøvetid, ligesom han fik en bøde på 20.000 kroner og fik konfiskeret Peugeot 206'eren og de to brændeovne. Manden skal også være under tilsyn af Kriminalforsorgen og - hvis Kriminalforsorgen finder det fornødent - undergive sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer.

Endelig blev han frakendt førerretten i seks år, ligesom han skal betale sagens omkostninger.

Ved udmåling af straffen lagde retten blandt andet vægt på, at forholdene er forholdsvis gamle, og at han ikke tidligere er straffet - bortset fra et enkelt tilfælde af kørsel uden at have erhvervet kørekort.

  • I krydset Maribovej/Løjtoftevej kørte bilisten frem for fuldt stop, står der i anklageskriftet, men han har nu nok snarere overtrådt en vigepligt. Foto: Jan Knudsen
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

Så er markedspladsen åben

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen