Annonce
112

Onkel ville forhindre terrortiltalt i at drage til Syrien

Familiemedlem frygtede, at 26-årig terrortiltalt var på vej til Syrien og søgte at hindre det. Men forgæves.

Familien til den 26-årige mand, der er tiltalt for at lade sig hverve som kriger for Islamisk Stat, var bekymret for, at han skulle drage til Syrien.

Mandens onkel forsøgte at bremse ham ved at troppe op på bopælen og inddrage hans rejsetaske.

Det fortæller onklen, der fredag eftermiddag afgiver forklaring i Retten i Aarhus.

- Jeg var nervøs for, om han kunne finde på at tage til Syrien. Der er mange, der forsøger at lokke unge til at tage dertil, fortæller han.

Det var den tiltaltes lillesøster, der havde alarmeret onklen, da forældrene var på rejse i Tunesien.

Den tiltalte, der er født og opvokset i Danmark, indfandt sig senere hos onklen og krævede sin rejsetaske udleveret.

- Han sagde, at han skulle på ferie i Tyrkiet i 14 dage, og så fik han sin rygsæk igen, fortæller onklen.

Men den 26-årige nøjedes ikke med at tage til Tyrkiet.

Han fik hjælp af den nu terrordømte dansk-tyrker Enes Cifti til at krydse grænsen fra Tyrkiet til Syrien.

Formålet var ifølge den tiltalte ikke at tilslutte sig Islamisk Stat.

Det var derimod at hjælpe den nødlidende syriske befolkning, blandt andet ved at uddele noget medbragt tøj.

Men sådan gik det ikke. Han endte i en militær træningslejr, angiveligt drevet af Islamisk Stat i udkanten af den sønderbombede syriske by Aleppo.

Her stod den på intensiv våbentræning, hård motion, religiøs bøn og stort set ingen søvn eller mad. Efter to dage fik han nok og ville væk.

- Jeg gad sgu da ikke blive der, jeg kunne godt se, at de ville sende os i krig. Det havde ikke noget med nødhjælp at gøre. Jeg er sgu da ikke dum, har han forklaret.

For at gøre sig uønsket nikkede han helt umotiveret en af de andre i lejren en skalle.

Det virkede tilsyneladende. Han fik lov at forlade lejren og kom efter få dage tilbage til Tyrkiet.

Selv om han betegner sig selv som ikke-praktiserende muslim, tegner nogle udtalelser i en Facebookchat et anderledes billede af manden.

Her skriver han om "vantro danskere", og om at et "sort flag" (Islamisk Stats symbol, red.) "skal komme fra Afghanistan".

- Når den islamiske stat er oprettet, spreder det sig over hele verden, lyder det i korrespondancen.

Onklen afviser dog, at hans nevø er en religiøs fundamentalist:

- Han ryger hash, fester hver weekend og faster ikke i fastemåneden. Sådan gør man ikke, hvis man skal være muslim og med i Islamisk Stat.

Der ventes dom i sagen senere på måneden.

Annonce
112

Mentalerklæring: Stærkt seksuelt afvigende - svært perverteret

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"