Annonce
112

Peter Madsen erkender at have sendt breve ud af fængslet

Peter Madsen, der afsoner en livstidsdom for drabet på den svenske journalist Kim Wall, er fredag i retten i sag, hvor han er tiltalt for at bryde et forbud mod brevveksling ud af fængslet. (Arkivfoto). Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Han og forsvarer mener dog, at loven bag forbuddet mod at sende breve ud er i strid med menneskerettighederne.

Den livstidsdømte Peter Madsen er fredag mødt i Retten i Nykøbing Falster i en sag, hvor han er tiltalt for ulovlig brevveksling ud af fængslet.

Anklager Skipper Pelle Falsled spørger Peter Madsen til, om han har sendt breve ud af fængslet, i strid med de regler der er for dømte, der afsoner en livstids eller forvaringsdom.

Et spørgsmål han svarer "ja" til. Han mener dog, at reglen er i strid med menneskerettighedskonventionen, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er tiltalt for at have sendt mindst fire breve ud af fængslet. Det har han ifølge politiet gjort ved at sende breve til offentlige myndigheder - som indsatte godt må sende ukontrollerede breve til - med breve til to kvinder indeni.

Til spørgsmålet om, hvorvidt han har gjort det, svarer Peter Madsen, at det ikke er korrekt: "det er mange flere".

Brevvekslingen skulle ifølge tiltalen være sket mellem september og december 2022.

I januar sidste år vedtog Folketinget en lov, der betyder at livstidsdømte og forvaringsdømte ikke må få besøg af eller udveksle breve med personer, som de ikke kendte før varetægtsfængslingen, i de første ti år af deres afsoning.

Tobias Stadarfeld, der er Peter Madsens forsvarer, og Peter Madsen vil have prøvet sagen i forhold til menneskerettighedskonventionens artikel otte.

Peter Madsen er dømt for at have dræbt og parteret den svenske journalist Kim Wall blev i en ubåd i 2017.

Han blev i september 2021 desuden dømt for at flygte fra Herstedvester Fængsel.

Under flugten holdt han en fængselspsykolog som gidsel, truede fængselsbetjente, forsøgte at kapre en bil og truede flere politifolk.

På grund af flugten og gidseltagningen var der ved indledningen af dagens retsmøde også forhandlinger om, hvorvidt Peter Madsen skulle have håndjern på i retten eller ej.

Kriminalforsorgens fængselsbetjente har fået besked om, at der er et "håndjernsreglement", når han transporteres uden for fængslet.

Forsvarer Tobias Stadarfeld ønskede, at håndjernene blev taget af Peter Madsen i retssalen, men det ønskede betjentene ikke af hensyn til sikkerheden.

Dommeren endte med at give ham lov til at få dem af.

Flugten kostede ham et år og ni måneders fængsel.

Peter Madsen nægter sig skyldig i den ulovlige brevveksling, men erkender at have sendt breve ud af fængslet.

Anklagemyndigheden vil have ham idømt en bøde for overtrædelsen.

Der afsiges dom i sagen 30. juni uden retsmøde.

/ritzau/

  • Retssag mod sygeplejerske i Nykøbing Falster
    Peter Madsen, der afsoner en livstidsdom for drabet på den svenske journalist Kim Wall, er fredag i retten i sag, hvor han er tiltalt for at bryde et forbud mod brevveksling ud af fængslet. (Arkivfoto). Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt