Annonce
112

Pige og 24-årig mand forbliver fængslet i terrorsag

Retten i Holbæk har torsdag forlænget fængslingen af en 16-årig pige og en 24-årig mand i sag fra Kundby.

I mere end fire måneder har en 16-årig pige og en 24-årig mand været fængslet i den såkaldte Kundbysag om formodede terrorplaner mod to skoler. Og sådan skal det blive ved med at være.

Det har dommer Anette Rahr Codam onsdag bestemt efter et tre timer langt retsmøde ved Retten i Holbæk. Retsmødet varede længere end planlagt.

- Det har været en meget lang forhandling, fordi parterne har været enige om, at det var et godt tidspunkt til at gøre status i sagen, fortæller Anette Rahr Codam.

Den 16-årige piges mor, søster og svigerinde var mødt op til onsdagens retsmøde. De måtte dog vente længe uden for retslokalet, mens den 24-årige mands sag var for. Den del af retsmødet, som vedrørte ham, varede over to timer.

Ifølge anklagemyndigheden har pigen haft planer om at udføre bombeangreb mod den jødiske Carolineskolen i København og Sydskolen i Fårevejle.

Hun har blandt andet studeret bombemanualer og forsøgt at fremstille "Satans Mor". Det er et andet navn for det meget ustabile sprængstof TATP.

Anklagemyndigheden mener, at den 24-årige mand har bistået pigen i hendes planer. Derfor er han sigtet for at medvirke i planlægningen.

Pigen blev anholdt i januar, og dagen efter meldte den 24-årige sig selv til politiet.

Sagen har siden begyndelsen kørt for lukkede døre. Dermed har offentligheden været afskåret fra kendskab til detaljer om de oplysninger, som politiet og anklagemyndigheden har i sagen.

Pigen valgte at acceptere forlængelsen af sin varetægtsfængsling, som på grund af hendes alder skal foregå på en sikret institution frem for i et arresthus.

Den 24-årige vil derimod ikke godtage rettens afgørelse. Han har kæret afgørelsen om fængsling til Østre Landsret.

Dommer Anette Rahr Codam oplyser desuden, at den 24-åriges advokat, Henrik Garlik, vil bede landsretten om at afholde et retsmøde til drøftelse af spørgsmålet. Normalt vil det foregå på skriftlig basis.

De sigtede skal efter byretsafgørelsen torsdag sidde fængslet frem til 22. juni, hvor retten igen skal tage stilling til sagen, hvis anklagemyndigheden ønsker at opretholde fængslingen.

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t