Annonce
112

Politi: LTF'ere ventede med maskinpistol i seks timer på offer

Grundlovsforhøret med ni anholdte foregår i det lokale i Retten på Frederiksberg, som Instrukskommissionen også bruger i sagen med tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Stjålen Audi blev "serviceret" til drabsforsøg, mener Københavns Politi. Ni er anholdt i bandekonflikt.

I seks timer sad en gruppe yngre mænd fra banden Loyal To Familia i en bil med maskinpistol og pistol og ventede på, at et offer skulle dukke op i Hvidovre.

Det hævder politiet i sigtelserne, der drejer sig om i alt tre drabsforsøg, og som skal være begået både i Hvidovre og i Brønshøj.

De er oplæst i et retsmøde torsdag eftermiddag i Retten på Frederiksberg. Her skal en dommer afgøre, om der er grundlag for at varetægtsfængsle i alt ni yngre mænd.

Ingen skud blev løsnet i de tre påståede drabsforsøg, fremgår det.

De ni blev anholdt fra onsdag aften kort før klokken 22 og frem til tre-tiden torsdag morgen. Politiet betegner dem som medlemmer af eller knyttet til LTF-banden.

Forbrydelserne indgår i en konflikt mellem LTF på den ene side og Husum-gruppen på den anden, mener politiet ifølge sigtelserne, som specialanklager Laura Birch læser højt.

I den konflikt har to yngre mænd i foråret mistet livet. Desuden har der været andre episoder, og efterforskerne mener altså, at LTF, som er blevet opløst og forbudt i henhold til Grundloven, har forsøgt at dræbe flere personer fra Husum-gruppen.

En stjålen Audi er helt central for efterforskningen. 3. april blev den brugt til et forsøg på at dræbe flere personer ved boligområdet Gadelandet i Brønshøj.

Hverken maskinpistolen og pistolen blev dog brugt. Bilen blev senere efterladt på en parkeringsplads på Borgmester G. Jensens Vej i Hvidovre.

Audi'en blev opdaget af politiet seks dage senere. Om betjente derefter installerede sporingsudstyr i bilen, fremgår ikke af den del af retsmødet, som holdes for åbne døre.

Mere end halvanden måned senere blev bilen igen afhentet. Om aftenen 23. maj blev den kørt fra den førnævnte p-plads til Allingevej. Her blev den "serviceret", som det formuleres i politiets sigtelse, så den kunne bruges til to nye drabsforsøg.

Den 25. maj om aftenen, altså i mandags, holdt flere mænd vagt i bilen på en bestemt adresse i Hvidovre. Hensigten var at dræbe en navngiven mand. I seks timer ventede de på offeret, som dog ikke dukkede op, mener politiet.

Onsdag aften blev Audi'en igen kørt fra p-pladsen til den samme adresse og igen med en maskinpistol og en pistol. Men betjente stod klar i en storstilet anholdelsesaktion.

Sigtelsen er rejst kollektivt mod de ni anholdte. Ingen nærmere rollefordeling er konkretiseret.

En efter en bekræfter de overfor dommeren på Frederiksberg, hvornår de er født, og hvornår de blev anholdt.

- Det passer meget godt, siger en af dem, da han præsenteres for tidspunktet 03.05.

Hver af mændenes forsvarere har fået udleveret en cirka fem centimeter høj stak papirer om politiets efterforskning. Hvordan de ni stiller sig til sigtelserne, vides ikke torsdag eftermiddag.

  • Retten på Frederiksberg, tirsdag den 25. februar 2020. Der afsiges kendelse om skyld i sag mod to mænd, som er tiltalt for at have dræbt radiovært og eksbandeleder Nedim Yasar.
    Grundlovsforhøret med ni anholdte foregår i det lokale i Retten på Frederiksberg, som Instrukskommissionen også bruger i sagen med tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen