Annonce
112

Politiansatte føler sig forrådt efter kollegas hacking af telefoner

Sagen om en tidligere it-medarbejders hacking af kollegers telefoner påvirker medarbejderne meget, beretter to vidner onsdag i Retten i Aarhus. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
It-leder beskriver hacking af telefoner som et stort tillidssvigt, der gør ondt på den faglige stolthed.

En tidligere it-medarbejder har erkendt, at han gennem en årrække hackede sig til private billeder og beskeder hos kolleger hos Østjyllands Politi.

Sagen har sendt chokbølger gennem politigården i Aarhus, forklarer en sektionsleder for it-området onsdag, da han afgiver forklaring i Retten i Aarhus.

- Det har påvirket ganske meget og har været et enormt slag for afdelingen som helhed, også for de enkelte medarbejdere, der har været tæt på ham, siger lederen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 43-årige it-medarbejder har erkendt, at han hackede private iPhones tilhørende flere end 100 kolleger.

De udleverede deres private telefoner til ham, i den tro at han ville tjekke, om de var kompatible med politiets it-systemer.

Det var et "forsøg", som var iværksat af koncern-it, lød påskuddet fra it-medarbejderen.

Det har gjort ondt på den faglige stolthed, lyder det fra lederen af it-supporten.

- Sådan et svigt har jo haft enorme omkostninger, også for den faglige stolthed. Vi er jo en funktion, der rækker langt ind i understøttelsen af politiets arbejde, siger lederen.

Den 43-årige mand blev anholdt og bortvist 29. marts 2021, få dage efter at han gennem et nøglehul i døren til omklædningsrummet havde filmet en kvindelig kollega klæde om.

Sektionslederen beskriver it-medarbejderen med mange års ansættelse bag sig som en "god og betroet" medarbejder, der var "omgivet af tillid".

Først få dage før anholdelsen gik det op sektionslederen, at der var noget galt.

En sekretariatsleder henvendte sig for at høre, hvad det var for et "forsøg", som den pågældende medarbejder havde gang i.

Lederen kunne ikke genkende, at der var sat et forsøg i gang, og det fik sagen mod it-medarbejderen til at rulle.

En efterforsker hos politiet, der også er indkaldt som vidne i sagen, forklarer, at sagen har sat dybe spor hos kollegerne på politigården.

- Der har været en mærkelig stemning. Folk har følt sig forrådt.

- Nogle har været vrede, andre kede af det, siger han.

Den tiltalte har stort set erkendt alle anklager mod ham.

Han har forklaret, at han blev grebet af en ubændig trang til at skaffe sig adgang til kollegernes telefoner.

Det blev til en form for afhængighed, han ikke kunne styre, har han sagt.

Den bortviste it-medarbejder har forsikret, at han ikke har delt materialet med andre, men udelukkende opbevaret det på egne harddiske.

Der ventes at falde dom i sagen i næste uge.

/ritzau/

  • Pressemøde i Aarhus om skuddrab og knivdrab
    Sagen om en tidligere it-medarbejders hacking af kollegers telefoner påvirker medarbejderne meget, beretter to vidner onsdag i Retten i Aarhus. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

30-årig er svært tilskadekommen efter overfald

112

Båd kæntret nord for Lolland: To kvinder reddet i land

Annonce
Annonce
Dølle

Bitten blev mundlam, da hendes navn blev råbt fra scenen: - Kan da ikke passe

Lolland

Landskendt kok udlånte sin plantage: - Det har bare været kanon

Guldborgsund

Ole føler sig tvunget til at lukke sin restaurant

Lokal nyt

Særligt fællesskab i København trækker tråde til Sydhavsøerne: Fylder 10 år

Lolland

Kæmpestort havneprojekt bliver dobbelt så dyrt: Koster 400 millioner

Sport

Tilfreds trods nederlag i guldfinalen: - Vi har vundet sølvet

Lokal nyt

Christian og Christoffer fik deres mor til at græde: - Det kan være svært at bære alene

112

30-årig er svært tilskadekommen efter overfald

Vejret

Skybrud og torden kan ramme landsdelen

Indland

Kongehuset markerer kong Frederiks fødselsdag med nyt billede

Sport

Kielstrup: - Nu skal der kraftedme festes

Sport

Nolsøe med tårer i øjnene: - Jeg er sindssygt stolt

Lolland

Skimmelsvamp sender ansatte væk: 180 medarbejdere skal flytte

112

65-årig i uheld: Bil fløj om på siden

Lokal nyt

Superstudenten Yasmin: At navigere i overgangen fra gymnasiet

Annonce
Annonce
Sport

Team Esbjerg for stærke: NFH tog sølv i DM-finalen

Sport

Sportsredaktør: Hvornår kommer muligheden igen? Hjælp NFH til at snyde eksperterne

112

19-årig mand stukket i brystet - to er anholdt

Sport

SLUT: Miraklet udeblev i Nykøbing

112

Båd kæntret nord for Lolland: To kvinder reddet i land

Sport

NFC fik igen store klø

Lolland

Nu er den rejst: - Det er da rart. Jeg glæder mig til at blive færdig