Annonce
112

Politiet ændrer gavepolitik efter kritik af politichefer

Rigspolitiet med rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg (tv.) i spidsen ændrer regler om gaver til politiansatte. Blandt andet på baggrund af sag, hvor daværende politidirektør i Østjylland Jørgen Ilum (th.) modtog fribilletter til Aarhus Teater. Foto: /ritzau/Munch Ida/arkiv

Rigspolitiet har ændret reglerne for, hvad politifolk må og ikke må modtage i gaver i tjenesten.

Fremover skal politiets chefer tænke sig om en ekstra gang, inden de tager imod fribilletter og andre goder.

Faktisk skal alle ansatte i politiet forberede sig på nye tider, for Rigspolitiet har nu ændret sin gavepolitik, oplyser Ombudsmanden i en pressemeddelelse.

En politimand bør ikke tage imod så meget som en æske chokolade fra en borger, der for eksempel er taknemmelig over politiets indsats.

Han skal også være varsom med at deltage i kurser eller seminarer betalt af private virksomheder, lyder det i retningslinjerne.

For to år siden afviste Statsadvokaten i Viborg at rejse en straffesag mod den daværende politidirektører i Østjylland Jørgen Ilum og Midt- og Vestjyllands nuværende, Jens Kaasgaard.

Begge havde modtaget fribilletter til henholdsvis Aarhus Teater og Messecenter Herning.

- Man kan sagtens mene, at det er ligegyldigt, om en politimand får en æske chokolade. Og det er det måske også i mange tilfælde.

- Men den slags regler skal i sidste ende sikre vores tillid til, at de offentligt ansatte udfører deres arbejde sagligt og upartisk i alle situationer, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en pressemeddelelse.

Ombudsmanden var gået ind i spørgsmålet i forbindelse med en af de to politidirektørsager. Og de ændrede retningslinjer stiller Ombudsmanden tilfreds, så der bliver ikke gjort mere fra den kant.

I sidste uge blev to politifolk frifundet i en sag om bestikkelse. De var anklaget for at have fået en stor rabat på en safaritur og et hotelophold fra rigmanden Karsten Ree.

Værdien af rabatten var ifølge anklagemyndigheden over 25.000 kroner. Politifolkene argumenterede for, at værdien højst var nogle få tusinde kroner.

Retten mente, at rabatten måtte anses som en gave. Og retten mente også, at gaven var modtaget med relation til deres virke som politifolk.

Men retten mente ikke, at politifolkene selv havde indset det. Derfor gik de fri.

Sagen fik forsvarsadvokat Torben Koch op i det røde felt.

- Denne sag viser med al tydelighed, at der er forskel på Kong Salomon og Jørgen Hattemager, tordnede Koch i sin afsluttende procedure.

Han henviste til, hvordan en tidligere afdelingschef i Rigspolitiet, Bettina Jensen, over tre år udbetalte tocifrede millionbeløb til bekendte i konsulenthonorar.

Sagen fik i sidste ende den konsekvens for Bettina Jensen, at hun stoppede i Rigspolitiet, men fik en fratrædelsesgodtgørelse på over 600.000 kroner.

  • Åbning af
    Rigspolitiet med rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg (tv.) i spidsen ændrer regler om gaver til politiansatte. Blandt andet på baggrund af sag, hvor daværende politidirektør i Østjylland Jørgen Ilum (th.) modtog fribilletter til Aarhus Teater. Foto: /ritzau/Munch Ida/arkiv
Annonce
112

Mentalerklæring: Stærkt seksuelt afvigende - svært perverteret

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj