Seks år efter en dom afsagt af Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg er danske regler endnu ikke ændret.
I flere år har Justitsministeriet forsømt at følge op på en dom fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
Derfor gemmer Rigspolitiet fortsat fingeraftryk af uskyldige personer, selv om det er strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, oplyser DR Nyheder tirsdag.
Det var i december 2008, at Strasbourg-domstolen dømte Storbritannien for ubegrænset opbevaring af følsomme oplysninger om borgere, der ikke er dømt.
En dreng på 11 år og en voksen mand fik medhold i deres klager.
I 2009 erkendte Justitsministeriet over for Folketingets retsudvalg, at man blev nødt til at rydde op i politiets registre for dna-profiler, fingeraftryk og celleprøver. Det skyldtes, at de danske regler lignede de britiske.
Ifølge de danske regler slettes fingeraftryk således først, når en person er blevet 80 år - også selv om den pågældende ikke er blevet dømt, men kun har været sigtet for en forbrydelse.
I 2010 blev loven om registret for dna-profiler ændret på grund af Strasbourg-dommen, men i dag - seks år efter afgørelsen - har Justitsministeriet endnu ikke lavet nye regler om fingeraftryk.
Den manglende reaktion kritiseres af flere politikere og af Jacob Mchangama, der er direktør i tænketanken Justitia.
- Det svækker tilliden til, at myndighederne tager retten til privatliv alvorligt, siger han til DR.
Justitsministeriet forklarer til DR, at der har været flere "problemstillinger af persondataretlig og teknisk karakter" - men at en ændret bekendtgørelse sendes i høring snart.
Cirka 350.000 menneskers fingeraftryk ligger i politiets register.