Det er endnu en gåde, hvorfor en 52-årige mand døde i sit hjem nord for Naskov.
Manden blev fundet mandag og obduktionen har endnu ikke givet svar på, hvad der kostede ham livet.
Derfor efterlyser Sydsjællands og Lolland-Falster Politi hjælp fra folk, der kender den afdøde Kim Willumsen.
Han blev fundet i hjemmet på Lucernevej i Vester Nordlunde med skader i ansigtet.
Ifølge vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen kan skaderne tyde på, at den 52-årige har været udsat for vold - men at det er sket et andet sted.
Lørdag den 30. juni blev han ud på eftermiddagen set køre forbi Shell-tanken på hjørnet af Maribovej og Perlestikkergade i Nakskov.
Han havde synligt blod i ansigtet og på sin bluse, fortæller politiet. Derfor vil efterforskerne gerne høre fra folk, der ved, hvad manden foretog sig netop den dag, og hvordan han kom til skade.
Kim Willumsen var kendt for at komme i misbrugsmiljøet i Nakskov.
/ritzau/