Automatisk nummerpladegenkendelse skal bruges til at bekæmpe organiseret kriminalitet og færdselssyndere.
Fremover vil særlige politibiler og opsatte kameraer rundt omkring i landet automatisk registrere nummerpladerne på de biler, der kører forbi.
Borgerne kan ikke umiddelbart få at vide, hvad der bliver registreret om dem, fortæller politidirektør Svend Larsen fra Rigspolitiet.
- Det ville være skidt, hvis du for eksempel var et bandemedlem, som kørte rundt i en bil, som var interessant for os, siger politidirektøren til en pressebriefing.
- Et bandemedlem skal ikke kunne spørge: Den bil, jeg kører i, er det en, som I kender? For så vil jeg vælge en anden, hvis jeg skal begå overfald eller drabsforsøg.
Politiet vil blive alarmeret, hvis en nummerplade, som er i det såkaldte "hot-register", passerer et kamera. 48 køretøjer vil blive udstyret med kameraer, og desuden vil der blive opsat kameraer 24 steder i landet.
Politiet regner med, at der vil blive registreret op mod 600.000 nummerplader om dagen på landsplan. Det har ført til beskyldninger om masseovervågning, men det er ubegrundet, mener Svend Larsen.
- Det er en afvejning mellem politiets ønske om at få information og borgernes ønske om ikke unødigt at blive overvåget, siger han.
- Jeg synes selv, at der er fundet en afbalanceret løsning.
Han påpeger, at der fastsat stramme regler for, hvor længe politiet må lagre oplysninger om nummerpladerne. Almindeligvis vil nummerpladen ikke blive gemt, hvis den ikke står i registret.
Hvis politiet har sat en såkaldt målrettet indsats i gang, vil den dog kunne gemmes i op til 30 dage. Det kan være indsats mod indbrud i et plaget villakvarter. Desuden tæller grænsekontrollen som en målrettet indsats.
Oplysninger om nummerplader, der er på"hot-listen", vil blive lagret i henholdsvis tre måneder, et år og to år. Længden afhænger af alvoren af den kriminalitet, der har fået nummerpladen registreret.