Utrygge ved Black Cobra-medlemmer
Politiet blev natten til søndag tilkaldt til Goose Pub i Sakskøbing, hvor personalet følte sig utrygt ved cirka ti gæster med tilknytning til rockerbanden Black Cobra. Gæsterne var ifølge politiet rolige og blev ikke noteret for noget, men indehaveren bad politiet lukke pubben, og det blev gjort klokken 02.45.