Annonce
112

Politiets teori: 34-årig påkørt som hævnaktion efter tumult

Nordjyllands Politi efterlyser oplysninger om en mand, der mistænkes for bevidst at have påkørt en 34-årig mand i Sindal tidlig søndag morgen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En 34-årig mand kom alvorligt til skade, da han blev påkørt søndag i Sindal. Det efterforskes som drabsforsøg.

Politiet mener, at det var en bevidst handling, da en 34-årig mand tidlig søndag morgen blev kørt ned i Sindal.

Det oplyser Nordjyllands Politi mandag formiddag.

Påkørslen skete på Amagergade i Sindal ud for nummer 14 søndag klokken 05.26. Her blev den 34-årige mand påkørt bagfra af en mindre personbil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han pådrog sig meget alvorlige - men dog ikke livstruende skader - som følge af påkørslen.

Politikommissær Carsten Straszek oplyser i en pressemeddelelse, at det er politiets opfattelse, at der er tale om en bevidst påkørsel.

- Og derfor behandler vi sagen som et forsøg på manddrab, siger han.

Den 34-årig mand var, forud for at han blev påkørt, involveret i noget tumult på parkeringspladsen foran Bodegaen på Nørretorv i Sindal.

Pressemeddelelse fra Nordjyllands Politi

De omstændigheder gør, at politiets efterforskere i øjeblikket arbejder ud fra en antagelse om, at påkørslen er en hævnaktion som følge af tumulten.

Politiet har i området omkring gerningsstedet tilvejebragt videoovervågning. På den ses en mand, som Nordjyllands Politi mistænker er gerningsmanden til påkørslen.

Den mistænkte mand beskrives af politiet som cirka 28-38 år, cirka 170-180 centimeter høj, kraftig af bygning, sort skæg og sort/mørkt hår. Håret er helt kortklippet i siderne og i nakken.

Desuden har han tatovering på skinnebenet/underbenet og var iført sorte/mørke shorts med hvid/lys tryk på venstre ben samt en tofarvet trøje/jakke.

Ifølge politikommissær Carsten Straszek har vidner i sagen beskrevet gerningsbilen som en mindre personbil.

- De har dog ikke været i stand til at beskrive farven på bilen. Men vidnerne har forklaret, at forruden på bilen blev knust som følge af påkørslen, siger han i pressemeddelelsen.

Han pointerer, at det følgelig er politiets opfattelse, at der formentlig vil være skader på fronten af køretøjet. Bilen kan muligvis også have skader på taget.

Videoovervågning af den mistænkte gerningsmand

Politiet kommer desuden med en opfordring til personer, der har været til Sindal Marked lørdag eller været i byen i Sindal natten mellem lørdag og søndag.

De må gerne gennemgå deres kamerarulle for at se, om de har optagelser af den mistænkte mand, lyder politiets appel.

Har man oplysninger, kan politiet kontaktes på telefon 114.

/ritzau/

  • Ubådssagen fortsætter i Københavns Byret
    Nordjyllands Politi efterlyser oplysninger om en mand, der mistænkes for bevidst at have påkørt en 34-årig mand i Sindal tidlig søndag morgen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen