Dommere er uenige om, hvad der juridisk skete, da mistænktes tommelfinger med magt blev placeret på en iPhone.
En anholdt i en sag om svindel med skat og moms ville ikke frivilligt give politiet mulighed for at kigge i hans låste iPhone.
Men betjentene var utålmodige. De besluttede derfor at presse mandens tommelfinger ned på apparatet, så der blev fri bane til oplysningerne.
Episoden skal nu endevendes af landets skarpeste juridiske hjerner. Dommerne i Højesteret skal blandt andet tage stilling til, om der var tale om et såkaldt tvangsindgreb.
Mandens forsvarer og anklagemyndigheden er ikke enige om, hvor indgrebet rent paragrafmæssigt hører hjemme. Begge parter har fået tilladelse af Procesbevillingsnævnet til at få en afgørelse i Højesteret.
I forbindelse med anholdelsen bad betjentene manden om at åbne iPhonen med sit fingeraftryk, men det kiksede.
Flere gange gjorde han det forkert, oplyser nævnet. Derefter tog politiet med magt fat i den mistænktes tommeltot og styrede den ned på aflæseren.
Juridisk skal det afgøres, om handlingen var en ransagning, som politiet gerne måtte sætte i værk, før en dommer kunne spørges, og før manden fik mulighed for at tale med sin forsvarer.
Byretten lagde vægt på, at det hastede. Et forsøg på at udlæse data fra apparatet uden brug af pinkode eller fingeraftryk kunne muligvis indebære, at data ville gå tabt og ikke kunne genskabes, hed det.
Det er også muligt, at der er tale om et tvangsindgreb, som når politiet ønsker at optage fingeraftryk.
Indgrebene reguleres af forskellige bestemmelser i retsplejeloven.
Såvel byretten som landsretten accepterede, hvad der var foregået. Men de vurderede situationen ud fra forskellige paragraffer, hvor landsretten stillede de strengeste krav. Nu får Højesteret altså det sidste ord.
-
En mistænkt i en sag om økonomisk kriminalitet ønskede ikke med sin tommelfinger at give politiet lov til at ransage en iPhone. Foto: Reuters/Phil Noble/arkiv
