Anklagemyndigheden har endegyldigt sagt nej til at lade offentligheden få aktindsigt i det hemmeligholdte indhold af anklageskrifterne i den såkaldte FE-sag.
Det er Rigsadvokaten, der som sidste klageinstans afviser at lade det fulde indhold af anklageskrifterne mod den hjemsendte FE-chef Lars Findsen og tidligere folketingsmand og minister Claus Hjort Frederiksen komme frem i lyset.
Højesteret sagde i oktober 2023, at begge anklageskrifter - bortset fra to bilag til anklageskriftet mod Lars Findsen - kunne læses op i et offentligt retsmøde.
I modsætning til Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og anklagemyndigheden, mente landets øverste dommere ikke, at der var et juridisk holdbart grundlag for at holde oplysningerne hemmelige for offentligheden.
En række medier havde længe inden da anmodet om og fået aktindsigt i en lille del af anklageskrifterne. Det skete i henholdsvis oktober 2022 og april 2023.
Men langt det meste var streget over, og ingen kunne på baggrund af de udleverede dokumenter tyde, hvad de to mænd var tiltalt for.
Samme dag som Højesteret afsagde kendelse om, at anklageskrifterne - bortset fra Findsen-bilagene - burde læses op offentligt, bad Ritzau om aktindsigt på ny for at få adgang til de oplysninger, som man i første omgang var blevet nægtet. Andre medier bad også om aktindsigt.
Fem dage senere, den 1. november 2023, meddelte Statsadvokaten i Viborg så, at sagerne mod Findsen og Hjort blev opgivet.
FE ville have et absolut minimum af offentlighed om sagen på grund af karakteren af de oplysninger, som indgik. Og da Højesteret afviste dette, vurderede myndighederne, at det var mere hensigtsmæssigt at droppe sagen.
To dage senere meddelte Statsadvokaten i Viborg, at Ritzau ikke kunne få aktindsigt i anklageskrifterne. Andre medier fik også afslag.
Men hvor begrundelsen for at strege oplysninger ud i oktober 2022 og april 2023 var hensynet til statens sikkerhed, så var grunden nu den mere enkle: der gives ikke aktindsigt i anklageskrifter i sager, som er trukket for retten.
Det er retsplejeloven, som regulerer mediernes ret til aktindsigt i anklageskrifter. I loven står, at medier har ret til aktindsigt i anklageskrifter. Retten kan begrænses i helt sårlige tilfælde - for eksempel af hensyn til statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter.
Der står i selve loven intet om, at retten til aktindsigt bortfalder, når en sag trækkes fra retten.
Men Statsadvokaten i Viborg henviste i sin afgørelse af 3. november 2023 til lovens såkaldte forarbejder - altså de bemærkninger, som Justitsministeriet skrev i forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget.
Statsadvokaten henviste til lovforarbejder fra 1998. De gældende regler for aktindsigt i anklageskrifter trådte i kraft i 2003 og er anderledes end reglerne fra 1998. Blandt andet af den grund valgte Ritzau at klage til Rigsadvokaten.
Men også her er svaret nej. Rigsadvokaten fastholder Statsadvokatens afgørelse. Det selv om Ritzau har forelagt to tidligere afgørelser fra anklagemyndigheden, hvor der er givet aktindsigt i anklageskrifter i sager, som er trukket fra Retten.
Rigsadvokaten mener ikke, at de tidligere situationen kan sammenlignes med FE-sagen.
Ovenikøbet henviser Rigsadvokaten til - hvilket Statsadvokaten i første omgang ikke gjorde - at der er tale om klassificerede oplysninger. Og det er efter Rigsadvokatens opfattelse uden betydning, at Højesteret har sagt, at de oplysninger ville kunne læses op i et offentligt retsmøde.
Afgørelsen fra Rigsadvokaten er endelig og kan ikke påklages til højere myndighed.
/ritzau/
-
Rigsadvokaten - den øverste instans i anklagemyndigheden - har endegyldigt afvist at give indsigt i anklageskrifter mod Claus Hjort og Lars Findsen. Højesteret har tidligere sagt, at indholdet godt vil kunne læses op i offentligt retsmøde. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
